Den nye skov p heden

Tekst og foto: Biolog  Lars Alexander Clark

Skotsk Hjlandskvg  Foto: Lars A. Clark

Landskabets dannelse

Efter den sidste Istid ( Weichsel ca. 100.000 - 10.000 bp), blev landskabet Vest for kbenhavn dannet (Vestegnen). Landskabet var slidt fladt af den skurende Is og da isen trak sig tilbage blev der aflejret grus p overfladen ved Isrand-zonen.

Beslutningen om at lave et rekreativt omrde

Den 31. marts 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlgge en skov p ca. 1500 ha. - skoven skulle anlgges i den vestlige del af kbenhavnsomrdet.  Allerede i 1936 havde  man arbejdet med en  "Betnkning om Kbenhavns egnens grnne Omrder", hvori der indgik  planer om en Vestskov. Men frst i 1966, opstod der en kraftig folkestemning for Ideen, udlst af en  kronik af redaktr Hakon Stephensens  "Lad os plante et tr", at det var muligt at finde et flertal for Vestskovs Ideen.

Statsskovbruget har da siden 1967 sikret/opkbt arealer til Vestskoven, nr folk flyttede fra ejendomme optil Vestskoven blev de opkbt af staten. l skovens frste 25 r er der sledes erhvervet mere end 1.300 ha, der tidligere hovedsageligt anvendtes til landbrug og gartneri.

Hovedformlet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt omrde i det hastigt voksende byomrde vest for Kbenhavns. Planen med Vestskovens har derfor vret at skabe et s varieret landskab som overhovedet muligt. Det skulle ske gennem anlggelse af kunstige bakker og ser samt ved at anlgge forskellige typer skov mikset med bne sletter. Skoven er derfor plantet i mange mindre omrder, af typiske danske og sydskandinaviske skovtyper.

Serne i Vestskoven




Sen der opstod af sig selv
Stuekr er det navn som sen er dbt. Stuekr er opstet af sig selv, efter at man holdt op med at vedligeholde drnrrene.

Det spndende ved Vestskoven er bland andet, at man kan opleve at helt nye ser opstr af sig selv, hvor stuekr ligger var der tidligere en sti tvrs igennem, gr man en tur rundt om Stuekr  kan man tydeligt se resten af stien.

Stuekr  er blevet en ganske nydelig og stor s med et rigt og varieret dyreliv

Rrhgen p jagt ved Porsemosen  Foto: Lars A. Clark

Porsemosen

I perioden 1950-1970 er en rkke moseomrder vest for Kbenhavn blevet fredet, og de udgr sammen med de opkbte arealer, Vestskoven. Moserne har fr i tiden vret lavvandede ser, men er ved tilgroning blevet omdannet til lavmoser.

Porsemosen har et meget spndende fugle liv, af arter der bl.a. kan trffes i porsemosen er:

Udsigt til Porsemosen  Foto: Lars A. Clark

Mens Porsemosen i dag er helt tilgroet med birke-, pile- og ellekrat, har kvget p engene ved St. Vejle forhindret de smukke enge i at blive overvokset med buske og trer - der er endda opstet "Kogrsser-foreninger" hvor almindelige mennesker i fllesskab har nogle ker/lam gende p nogle ar arealerne.

Grssende kvg langs st. vejle   Foto: Lars A. Clark

Stensen

Stensen er en af vestskovens kunstige ser - Desvrre er den ler membran der er i bunden af sen utt og vandet siver derfor langsomt ud af sen - da sen fr meget vand tilfrt bevirker det at vandstanden i sen er meget varieret og det igen medfrer at en egentlig bred vegetation af siv, Knopsiv, lysesiv ikke kan etablere sig - om vinteren ses en del svmmefugle bl.a. Pibender.

Stensen  Foto: Lars A. Clark

Harrestrupmose

Harrestrup mose  Foto: Lars A. Clark

Harrestrup mose

Harrestrup mose er det omrde, sammen med de nrtliggende trvegrave, der er kendt for sit rige fugleliv. Om forret er der mulighed for her at hre sangen fra utallige sangfugle; blandt andet slr nattergalen her sine triller.

Af andre fugle kan nvnes

 

Vestskovens dyr

Flere steder i Vestskoven, bl.a. ved Herstedhje, mder man indhegninger med det langhrede og charmerende skotske hjlandskvg. De store, buede horn og den lange pels kan lede tankerne hen p uroksen, der levede i Danmark for 8.000 r siden g som var kvgets stamfar.

Hjlandskvget er meget hrdfrt og befinder sig bedst ved at vre ude hele ret. Selv klvningerne sker i det fri i marts-maj mned.

Grsende fr  Foto: Lars A. Clark

De 50 stykker hjlandskvg srger for, sammen med skovens ca. 50 fr, at afgrsse en del af de store sletteomrder. Om vinteren fr dyrene tilskudsfoder i form af h og korn dyrket p skovens marker. Oprindeligt var der 4 gange s mange dyr - men regeringen har skret i tilskud til driften, s statsskovvsenet mtte reducere antallet af dyr.

l Vestskoven kan du finde alle skovens almindelige dyrearter - rdyr, rv, hare, grvling, egern, spidsmus, rdmus, fasan, sneppe, skovsanger og mange andre. Det spndende ved vestskoven er at dyrene  gradvist er indvandret til omrdet i takt med at skoven voksede til og derved skabte gode levesteder (rette biotoper) for dem. Da der endnu ikke er ret mange gamle trer s  finder man  kun meget f af de fuglearter, der yngler i gamle, hule trer og antallet af Flagsptter er ganske f. Men de steder hvor der er ldre trer der ruger fuglene.

Rugende str i et af de ldre trer  Foto: Lars A. Clark

Herstedhje

Herstedhje i baggrunden   Foto: Lars A. Clark

Herstedhje er landets strste kunstigt skabte bakkelandskab. Herstedhje er blevet dannet ved tilkrsel af  3 millioner kubikmeter jord og murbrokker fra udgravninger og saneringer i hele Storkbenhavn. Fra det hjeste punkt - 67 m over havet - har man en storslet udsigt over Vestskoven.

Mod st ses Kbenhavns trne og bygninger, kbenhavns centrum ligger kun ca. 18 km fra Herstedhje og Vestskoven. Ser man mod syd kan man i klart vejr se Stevns Klint og mod vest Roskilde Domkirke og mod nord ses Harreskovene.

Mod syd anes Stensen, der er en kunstigt skabt s. Omkring Stensen er det i vrigt tilladt at frdes med ls hund, hvis man vel at mrke har kontrold over hunden.

 

Indtryk af rstiderne i Vestskoven

 

Natten i Vestskoven

Nr man gr en tur i Vestskoven om natten, s kan man hre Natuglens skrig  Natugle    (Natuglen Strix aluco ), ud over Natuglen kan man vre heldi at hre Skov Hornuglen.

Nr serne kan man i sommer perioden se Forskellige Flagermus, de nppe skelnes fra hinanden uden en flagermus detektor - men i Vestskoven er der Vand Flagermus, Skg Flagermus, skimmelflagermus samt damflagermus.

Endelig kan man nyde Nattergalens sang hele natten i perioden medio Maj til ultimo Juni.