Smilodon
Tekst og foto: Lars A. Clark - foto fra La Brea
Tar Pit Los Angeles
klassifikation
Klasse: Mammalia (pattedyr)
Orden: Carnivora (Katte, hunde, bjrne etc.)
Familie Felidae (katte)
Underfamilie Machairodontinae (Sabeltandskatte)
Art: Smilodon
Smilodon blev navngivet af Plieninger i 1846
Da Smilodon regerede
Smilodon dukker frst op for 1,6 millioner r siden i Nordamerika. Der
findes to nrtstende underarter af Smilodon den ene levede i
Nordamerika ( Smilodon californicus) og den anden i
Sydamerika ( Smilodon neogaeus). Smilodon uddde for blot
11.000 r siden. Smilodon gennemlevede istiden, hvor store omrder var
dkket af Is, og Smilodon levde samtidg som de frste mennesker i
nordamerik
Anatomi
Smilodon er den strste sabeltandskat
(sabeltandstiger) der har levet. Smilodon var 1,3-1,5 m lang og ca. 1
meter hj. Den vejede omkring 200 kg. Den var dermed lidt mindre en
nutidens lver (Panthera leo), men betydelig kraftigere og mere kompakt
bygget. Selve kraniet er 30 cm og hjrnetnderne ca. 18 cm.Smilodon
havde korte kraftige ben, specielt forbenene var ekstra kraftige.
smilodons hale var forholdsvis kort. Smilodons krop var bygget til
at springe p sine byttedyr og ikke til hurtig lb.
Som det femgr af billedet, s var smilodon udstyret med to meget store
hjrnetnder p op mod 18 cm. Hjrnetnderne er ovale i tvrsnit og
savtakkede.

Smilodon l i baghold
I La Brea Tar pit i Los Angeles har man fundet over
1500 komplette skeletter. En del af kranierne har brkkede hjrnetnder
og man har ogs fundet brkkede hjrnetand stykker i kraniet p f.eks.
ulve, hvilket kunne tyde p at Smilodon drbte ved at bide i nakken -
men de knkkede tnder tyder mske ogs p at det var en drlig metode.
Smilodon kunne bne kberne i en vinkel p ca. 120, hvor nutidens lver
kun kan bne kberne ca. 65. Smilodon var udstyret med kraftige
kbemuskler dvs. at Smilodon kunne tage en stor luns kd af byttedyret.
Diskussionen gr stadig om Smilodon drbte
byttedyrene ved at springe p byttedyrene og drbe dem med et bid i
nakken med de kraftige hjrnetnder eller om smilodon sprang p
byttedyrene og rev en stor lund kd ud af dyrene f.eks. bugen p dyret
og derefter ventede p at byttedyret forbldte. Omkrig den sidste istid
var der specielt mange store pattedyr i Nordamerika, kmpe dovendyr,
mastodonter og mammutter og disse dyr har stet p Smilodons menukort.
Herudover var der bde heste, bisoner og nsehorn p de store
nordamerikanske grssletter, der alle har vret byttedyr for Smilodon.

Levested
Smilodon levede i udkanten af grssletterne, hvor der var mindre omrder
af buske. Her l Smilodon p lur ventende p at en af plantederne kom
forbi.
Kendskab til Smilodon
De mange fossiler af Smilodon, har gjort at man i dag har et ganske godt
kendskab til smilodon og lignende sabeltandskatte. Et eksempel p de
detaljer man har om smilodon er f.eks. udskiftningen af de frst
hjrnemlketnder, med blivende voksne hjrnetnder.

Ved at lave aftryk af indersiden af Smilodon kranierne, s har man ogs
fundet frem til de enkelte omrder af hjernen og man har fet et godt
indtryk af hvor godt de enkelte centre var udviklet hos Smilodon.
