Den Bl fisk
Indtil 1938 troede man, at denne fisk
|
De vsener, vi i dag kalder fisk, har en lang udvikling bag sig - omtrent 450 millioner r. Nr vi i dag taler om fisk, inddeler vi dem normalt i tre hovedgrupper: Rundmunde (lampretter), tvrmunde eller bruskfisk (hajer og rokker) og endelig benfiskene, der udgr strsteparten af alle nulevende fisk.
Knightia eocena - foto: Clark
(50 millioner r gammelt fossil)
Kendskabet til fiskenes udvikling, stammer fra fund af forstenede fiskelignende dyr. Tre ting er af betydning for fiskens udvikling fra et primitivt hvirvellst dyr til vore dages specialiserede benfisk. Det er udviklingen af:
- bevgelige kber
- parredefinner
- svmmeblren.
Bevgelige kber
De frste fisk var kbelse rundmunde med kraftige knogleplader som panser - de skaldte panserrundmunde. Lampretten er den eneste nulevende rundmund, do mangler den panseret.
Ved siden af panserrundmundene udviklede de frste fisk med egentlige kber sig. primitive kber. Hovedet, som er hngslet i nakken, lftes, nr munden bnes. Fisk med disse kber reprsenterer et kmpefremskridt, og disse fisk dominerede derfor havene i lang tid. Der var tale om kmpefisk p mere end 10 meters lngde.
Parrede finner
Allerede p et meget tidligt tidspunkt viste de frste tegn p parrede finner sig. Ofte havde hver enkelt fisk mange parrede finner - helt op til syv par. Hos de frste fisk med parrede finner var finnerne blot ubevgelige stabilisatorer, som holdt fisken p ret kl. Senere udviklede finnerne sig til padleredskaber, som fisken kunne bevge aktivt. Frst meget senere dukkede blde og smidige finner op - finner, som vi kender dem i dag.
En levende forstening
Nrt beslgtet med de padlefinnede fisk er den kvastfinnede Coelacanth ( Den bl fisk). Indtil 1938 regnede man med, at den bl fisk havde vret uddd i mindst 60 millioner r. I 1938 dukkede der et eksemplar op fra dybhavet ud for Sydafrikas kyst - 1,5 meter lang, 50 kilo tung og med bl skl og karakteristiske kvastformede finner.
Et stykke fortid var blevet levende. Hvad man hidtil havde mttet tnke sig til ud fra forsteningerne, l nu foran forskerne i form af et gte eksemplar. Fisken blev studeret indgende, og hidtidige teorier om fiskenes udviklingshistorie blev revideret.
Det meget specielle ved disse padlefinnede fisk, er at alle alle firbenede land- og vanddyr ( mennesket ) nedstammer fra de kvastfinnede fisk. I deres kvastformede finner finder vi nemlig knogler, som er meget lig dem, vi kender fra paddernes lemmer - de frste dyr, der gik p land.
Den bl fisk
Den bl fisk kaldes ogs for "Latimeria" efter en vis frk. Latimer, som var museumsinspektr i den sydafrikanske by East London. Det var hende der kontaktede eksperterne der fastslog at der mtte vre tale om en kvastfinne fisk.
Siden da er der dukket enkelte andre eksemplarer op fra dybhavene med mere regelmssige mellemrum. I lbet af 90'erne er der dog blevet s langt imellem dem - og det p trods af mere effektive fiskeredskaber - man anser nu, kvastfinne fiskene for truet. Sledes regner forskerne med, at der i dag mske kun er 200 levende eksemplarer tilbage.
De fleste af disse lever idag i dybhavet ud for Madagaskar og Indonesien, hvor man har iagttaget deres levevis fra dykkerklokker. Det har vist sig, at den bl fisk lever i huler og grotter p dybder mellem 400 og 1.000 meter, hvor vandtemperaturen veksler mellem 10 og 15 grader.
Den bl fisk er nu totalfredet, men det er tvivlsomt, om det hjlper noget. Ingen fisker jo mlrettet efter den p de store vanddybder, hvor den lever, men med stadig frre fisk pga. overfiskeri s tvinges fiskerne til at fiske p stadig strre dybde. Fanges der endelig et eksemplar, er den dd allerede ved landingen, mange af de eksemplarer man har fundet er fundet p lokale fiskeauktioner.
Fisken bliver lettere
De frste egentlige fisk var tunge - finneknoglerne og panserpladerne vejede godt til. Fiskene var derfor sm - sjldent strre end 30-40 cm - og tvunget til at leve ved bunden. For at kunne bevge sig uhindret gennem vandet og dermed indtage de frie vandmasser mtte fisken reducere sin vgt.
Denne vgtreduktion skete p flere mder. Frst og fremmest blev panserpladerne mindre og tyndere - dog endnu ikke til skl, som vi kender dem i dag.
De frste fisk havde intet indre skelet. Da det udvikles, skilles fiskene i to retninger - bruskfiskene og benfiskene - med hver deres lsning p det samme problem.
Hajerne valgte at erstatte det tunge benskelet med et lettere af brusk. Hajerne udvikler sig meget hurtigt til den form, vi kender i dag, hvilket kun kan tolkes som et tegn p tidlig succes. Det smidige og lette bruskskelet gr hajen til en hurtig og effektiv rovfisk, der kan opn betragtelige strrelser - strre end de fleste benfisk.
Bruskfiskene njes ikke med at udvikle et bruskskelet. De meget store brystfinner, som er karakteristiske for hajer og rokker, fungerer som rene breplaner for fisken. De giver en opdrift, som kompenserer for den skve hales nedadrettede fremdrift. I stedet for skl har bruskfiskene udviklet sm hudtnder, der gr huden ru at fle p.
Svmmeblren udvikles
Andre fisk bibeholdt knoglerne og udviklede i stedet svmmeblren, som gr dem vgtlse i vandet.
Men svmmeblren opstod ikke som svmmeblre - den opstod i sin frste form som lunge. Fisken udviklede lungen som svar p det varme og iltfattige vand, de dengang levede i. Jordens klima var da meget varmere end i dag.
I dag findes der i Australiens, Afrikas og Sydamerikas varme og iltfattige vande adskillige lungefisk. Nogle nder udelukkende via lungen og drukner derfor, hvis de hindres i at nde ved overfladen. Andre bruger kun lungen, nr der er mangel p ilt i vandet. Visse arter tler sgar udtrring i flere r.
Det var alts fiskens lunge, der gjorde det muligt for hvirveldyrene, at g p land i sin tid. Man regner med, at forfdrene til vore dages benfisk alle havde lunge - en lunge, der siden omdannedes til svmmeblre.
Forskellen mellem lunge og svmmeblre er da heller ikke s stor, som det umiddelbart kunne se ud til. Begge fungerer ved at optage eller afgive gasser fra eller til blodet og omgivelserne.