|
Sm
videnskabelige artikler |
|
Menu |
Det store CO2 udslip, kan skade havets dyreliv i uhrt grad
Det menneske skabte udslip af Kuldioxid ( CO2 ), der kommer fra afbrnding af fossile brndstoffer som olie, benzin, kul, naturgas, har medfrt at Kuldioxid indholdet i atmosfren er steget med over 35 % fra 280 ppm i 1800 til 380 ppm i dag. Atmosfrens Kuldioxid udgr ca. halvdelen af det ekstra CO2 udslip der er sket, den anden halvdel er blevet absorberet i havet. Netop den store ekstra mngde af CO2 i havet er en direkte trussel mod f.eks. molluskernes, plantons mulighed for at danne deres skaller.
Christopher L. Sabine fra National Oceanic and Atmospheric Administration ( NOAA ) og hans kollegaer har gennem en global undersgelse kunne konstatere at ca. 48 % af CO2 udslippet fra afbrnding af fossile brndstoffer ender i havet. Forskerne har beregnet at havet har optaget mere end 130 milliarder tons af CO2, samt at havet endnu kan optage ca. 260 milliarder tons CO2.
Problemet er at den store mngde af ekstra Kuldioxid i havet ndre kemien i verdenshavene, Richard A. Freely, fra NOAA har undersgt hvilken effekt som det store Kuldioxid optag i havet har p Calcium Carbonat ( CaCO3 ), som mange af havet organismer bruger til at bygge deres skaller af. En forhjelse af CO2 indholdet i havet vil medfre at havet bliver mere surt ( PH falder ), nr PH falder vil der vre frre carbonat ioner i havet hvilket igen medfrer at calcium carbonat oplses i havet.
Forskernes resultat er, at havet ved de hje breddegrader, vil vre uegnet for mange organismer, hvis udslippet forstter resten af dette rhundrede og at det eksisterende udslip har en stor indflydelse p livet i havet allerede.
Kilde: Scientific American - Bearbejdet og foto: Lars A. ClarkSangfuglene kan klare sig med mindre svn i trkperioderne
Sangfugle trkker ofte over enorme afstande, nr de trkker mellem deres sommer og vinterkvarter. Da sangfuglene helst trkker om natten og stadigvk er aktiv om dagen, s mindsker de deres mulighed for at f noget svn.
Ruth Benca fra University of Wisconsin at Madison og hendes kollegaer har fundet at sangfuglene i trkperioden kan klare sig med meget mindre svn end normalt forskerne undersgte The white-crowned sparrow (Zonotrichia leucophrys), trkker i naturen mere end 4000 km to gange rligt, mellem vinterkvarteret i det sydlige Californien og sommerkvarteret i Alaska.
Forskerne undersgte nogle indfangede vilde fugle i en periode p et r. I denne periode viste fugle sig at vre mere aktive i trkperioden, hvor de hoppede og slog mere hyppigt med vingerne end uden for trkperioden. Det viste sig ogs at fuglene hurtigere faldt i REM svn (Rapid Eye Movements = REM). Hos mennesker forbindes denne svn bl.a. med drmme.
Om natten i trkperioden hvor de frit levende fugle flj, var de indfangede fugle ogs fuldt vgne og var i stand til at lre nye ting, hvilket indikerer at fuglene ikke delvis sov.
Forskerne undersgte ogs om mangler p svn uden for trkperioden, havde en negativ effekt p fuglene, dette blev bekrftet. Det betyder at Sangfuglene er i stand til at administrere mindre svn i trkperioderne, uden det fr nogen negativ effekt p fuglenes adfrd og kompensere det med svn uden for trkperioderne, hvor mangel medfrer en negativ adfrd hos fuglene.
Det er endnu uvis hvordan sangfuglene er i stand til af regulere svnbehovet men det er et spndende felt der mske kan kaste lys overfor, hvorfor mange mennesker bliver depressive om vinteren og hvorfor nogle mennesker lider af svnproblemer.
Kilde: Scientific American - Bearbejdet og foto: Lars A. Clark
MenuMillioner af fugle skydes ulovligt p Malta.
Malta der ligger i middelhavet mellem Europa og Afrika er et perfekt hvilested for fugle p trk. Det glder bl.a. danske fuglearter som hvepsevge, rrhg, mursejler og nattergal. Historisk set har man altid skudt fugle og indfanget fugle p Malta, der er derfor indget en overgangsordning mellem Malta og EU omkring overholdelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet. Den betyder bl.a. at Malta i en kort rrkke m jage visse fuglearter om forret (i modstning til andre EU-lande) og de m fange visse smfugle i flder (ogs i modstning til andre EU-lande).
Problemet p Malta er at man ikke overholder disse aftaler samt at EU heller ikke gr noget ved det. Det er et meget presserende problem da der hvert r fanges tre millioner finker i net og flder p Malta. Der skydes uhyggelige mngder af fugle, f.eks. nedskydes der rligt 200.000 lrker, 80.000 - 240.000 mursejlere, 240.000 - 550.000 drosler, 160.000 - 430.000 svaler, rovfugle der har vret fredede siden 1980 skydes, man regner med at ca. 50.000-80.000 rovfugle skydes rligt.
Jgerne begr deres forbrydelser i fuld offentlighed. I 2002 blev sledes bde svaner og flamingoer skudt for jnene af turister, ligesom hundredvis af hvepsevger blev mejet ned og mange efterladt dende p offentlige veje. Desvrre er mange af de fugle som drbes p Malta, ynglefugle fra Nordeuropa, herunder Danmark.
Kilde: www.dof.dk - bearbejdet af: Biolog Lars A. Clark
Menu
Forskerne forsger at finde rsagen til den Brune pelikans drlige tilstand
I det sydlige Californien har man i den seneste tid registreret mange fund af udmagrede og dehydrerede Pelikaner, p strkning mellem Oceanside og La Jolla.Iflge Jane Hendron, der er talskvinde for U.S. Fish and Wildlife's Carlsbad office, er der flere tusinde individer af den Brune Californiske Pelikan (optlling I 1999). I 60'erne og 70'erne brugte man DDT til at udrydde insekter i stor stil i USA, dette medfrte at Den brune Pelikan nsten blev udryddet, DDT'en blev opkoncentreret i de fisk som Pelikanen spiste, hvilket medfrte drlig fertilitet hos pelikanen samt at gskallerne blev tynde. Den Brune Californiske Pelikan (Pelecanus occidentalis californicus), som er en af fire underater er dog stadig en truet art og er opfrt som truet af bde myndighederne i Californien og af de fderale myndigheder.
I bestrbelsen p at redde s mange fugle som muligt har Seaworld I den forlbne tid haft mere end 115 unge pelikaner i pleje, hvilket iflge Seaworlds talsmand er 8 gang flere end normalt, af de 115 fugle er det kun lykkedes at redde de 60.
Forskerne har endnu ikke fundet rsagen til de umagrede og dehydrerede fugle, men research scientist Frank Gress, fra California Institute of Environmental Studies, udtaler at den Brune Californiske Pelikan I 2003 og 2004 har haft en meget stor fdsels rate i bestanden, specielt p West Anacapa Island, der er den Brune Pelikans strste yngleplads.
rsagen er endnu uklar
Det mest sandsynlige og bedste bud p rsagerne i flge mange forskere, at makrellen og sardinerne, som er pelikanens hoved ernring er forsvundet i omrdet. En Kombinationen af at fiskene er forsvundet og at der er kommet flere pelikaner til, p grund af den store fdselsrate de sidste par r, har muligvis medfrt at pelikanerne har problemer, med at finde fde, isr ungfuglene.
Senior havbiolog Dale Sweetnam fra California Department of Fish and Game, er dog ikke helt enig i den teori, han har sammen med sine kollegaer undersgt fiskernes fangst af kystfisk, hvor Pelikanerne ogs fanger deres fde og intet tyder p at mngden af fisk er ndret og det tyder heller ikke p at fiskene er trukket lngere ud p havet, hvor pelikanerne normalt ikke fouragerer.
Der ej heller noget der tyder p at Pelikanerne er blevet forgiftet af biotoksiner der produceres af alger eller lignende organismer. Selv om man i de seneste r har set flere tilflde, af denne form for forgiftning, s tyder intet p at det er biotoksiner der er skyld i Pelikanernes problemer.
P trods af mange undersgelser har man endnu ikke fundet den endelige forklaring p at der ses flere og flere udmagrede og dehydrerede Pelikaner langs kysten mellem Oceanside og La Jolla.
Man kan konstatere:
At der ses flere og flere udmagrede og dehydrerede fugle
at havtemperaturen er steget og at det har mske ndret fiskenes adfrd.
At den Brune Californiske Pelikan yngler tidligere end nogensinde fr, i 2003 begyndte pelikanerne at bygge reder allerede i slutningen af november, ellers har det tidligste tidspunkt i de sidste 35 r vret begyndelsen af december.
at Pelikanerne bygger reder p steder hvor de ikke tidligere byggede reder. Det sidste skyldes sikkert den gede stigning i bestanden af Pelikaner.
At der ikke kan konstateres nogen vsentlig ndring af bestanden af de fisk som pelikanerne der.
De bedste bud p rsagen er derfor:
At det er en del af en normal cyklus for pelikanerne
At det er kombinationen af overproduktion af Pelikaner og sm ndringer i fiskenes adfrd.
Netbiologen vil lbende flge sagen.
Billede 1: La Jolla - december 2003
Billede 2: Brun Pelikan i Parringsdragt - december 2003
Billede 3: Pelikaner i Oceanside harbor.
Kilde: www.nctimes.com - foto og bearbejdet af: Biolog Lars A. Clark
Den glemte plage i Afrika.
Grshopper plager i jeblikket 15-16 stater i det vestlige Afrika. Katastrofen vil udvikle sig hurtigt mens grshopperne spiser de sparsomme afgrder som indbyggerne har i det vestlige Afrika, ikke nok med at grshopperne der indbyggernes afgrder men vi befinder os netop nu i den periode af ret hvor trken stter ind og man kan derfor ikke n at plante flere afgrder.
Vandregrshopperne har korte flehorn og tilhrer familien Acrididae, De kan optrde i enorme flokke fra 1 km2 til 100 km2, og kan de op til 2,5 gram pr. dag pr. grshoppe - der kan vre op til 40 millioner grshopper pr. km2 - det betyder at en grshoppesvrm p 1 km2 kan spise ca. 100 tons planter pr. dag ( 2,5 * 40.000.000 / 1.000.000 ).
Vandregrshopperne kan sprede sig over et areal p flere millioner km2 og de kan flyve op til 100 km pr. dag og de kan flyve med en hastighed p mellem 15 - 20 km pr. time. Hvilket gr dem utroligt mobile.
Det specielle ved vandregrshopper er at de "Normalt" er solitre dyr, men nr maden er knap ndre de adfrd og danner store svrme. Den normale farve for en vandregrshoppe er brunlig til let grn, men den svrmende grshoppe er lys rdlig nymfe (immature) og gul voksen (mature). Nr grshopperne begynder at danne svrme udskiller de et hormon der fr nymferne til at udvikle strre vinger, hvorved de blive i stand til at svrme.
Livs lngden for en vandregrshoppe er ca. 6 - 10 mneder og den gennemlever i denne periode tre stadier g, nymfer og voksne. Efter at hunnen har lagt ca. 100 g udvikles gget i lbet af ca. 2 uger og nymfen kommer ud , nymfe stadiet tager normalt ca. 30-40 dage og endelig i det voksne stadie laver grshoppen ca. 2-6 mneder. Hunnen kan i voksne stadiet n at lgge g ca. tre gange.
Der findes flere arter af vandregrshopper, herunder er vist nogle af arterne:
- African Migratory Locust (Locusta migratoria migratorioides) - Afrika
- Oriental Migratory Locust (Locusta migratoria manilensis) - Syd-st Asien
- Red Locust (Nomadacris septemfasciata) - st Afrika
- Brown Locust (Locustana pardalina) - Syd Afrika
- Moroccan Locust (Dociostaurus maroccanus) - Nord Afrika til Asien
- Bombay Locust (Nomadacris succincta) - Syd stlige Asien
- Australian Plague Locust (Chortoicetes terminifera) - Australien
- Tree Locusts (Anacridium sp.) - Afrika-middelhavsomrdet samt det vestlige Asien
Tekst og foto: Lars A. Clark
