...Miltbrand ...

Miltbrand (Anthrax)
Sygdommen forrsages af bakterien (Bacillus anthracis), som findes i jorden, p nr de arktiske omrder. Anthrax er i stand til under ugunstige leveforhold at danne sporer, som er yderst modstandsdygtige over for varme, udtrring, kogning og kemiske desinfektionsmidler, og den kan faktisk overleve i mange r. Der er lavet forsg med Anthrax i england p nogle sm er, og selv om man har prvet nsten alt, s er det endnu ikke lykkedes at fjerne alle spore.

Sygdommen er kendt i den fattige verden for at angribe  grsdende dyr som geder og ker m.fl., som optager bakterien/sporen gennem fden. Derefter udvikler bakterierne sig med stor hast i dyrets mave-tarmsystem, spreder sig til andre organer og kan forrsage dyrets dd i lbet af ganske kort tid. Hvis dyret bliver slagtet inden sygdommen er erkendt, s kan  mennesker smittes ved at spise kdet eller ved at vre i kontakt med bacillens sporer i ben, horn, knogler eller skind.

Mennesker smittes p 3 mder:

  • Gennem huden (hud-miltbrand)
  • Gennem indtagelse af smittet fdevare  (tarm-miltbrand)
  • Gennem en lungeinfektion (lunge-miltbrand) efter indnding.

Symptomerne ved hud-miltbrand er en rd plet, som minder om et insektstik. Pletten bliver til en blre, der brister og danner et sr, som igen danner en kulsort srskorpe. Heraf har sygdommen sit navn: Anthrax = Kulbrandbyld.


 

Rendyrkning af bakterien

Robert Koch var i 1876 istand til at rendyrke Anthrax, og dermed dokumentere forbindelsen mellem sygdommen og Anthrax bakterien

Vaccine mod Anthrax

Datidens kendte bakteriolog Louis Pasteur, var f r senere i stand til at lave den frste vaccine mod Antrax, hos Fr og kvg.

Mennesker bliver kun sekondrt smittet af Anthrax.

Genome

Genome