Hekseringe

Foto: Heksering i Vestskoven 2003 - Lars A. Clark

Gammel overtro siger at fnomenet hekseringe, er et resultat af heksenes dans eller andre forskellige overnaturlige krfter.

Forklaringer er dog at cirklerne skyldes at jorden er koloniseret af svampe.
Ringe af svampe kan ses i skoven, p marker samt i haver, ofte i ldre grsplner, hvor de danner gnne, uregelmssige ringe af forskellig strrelse.
Forskellige svampe kan danne hekseringe: Elledans-Bruskhat (Marasmius oreades), Velsmagende ridderhat (Tricholoma gambosum), Kmpe Trakthat (Clitocybe gigantia), Rd-fluesvamp (Amanita muscaria),  faktisk kan mange svampe danne hekseringe.
Hekseringen starter som en enkelt svamp f.eks. noget mycelium eller en enkelt spore. Svampen lever ved at nedbryde organiske stoffer i jorden (saprofytisk). Svampen udskiller nogle giftstoffer, nr den nedbryder organisk stof (metabolitter), disse stoffer bevirker at svampen ikke kan vokse hvor den fr har groet, hvilket igen bevirker at svampen nste r m gro uden for det omrde, hvor den groede ret fr.

Svampen skyder derfor sit frugtlegeme (f.eks hatten) op i en cirkel omkring det tidligere vokse sted - der dannes derfor en strre og strre ring for hvert r (I Ernst Gram og Anne Webers "Plantesygdomme" beskrives en ring, som blev ca. 21 r gammel. Den rlige tilvkst i diameter var p 1,5 m).
Men med nedbrydning af organiske stoffer og dermed frigivelse af nringsstoffer bl.a kvlstof  bevirker at der inden for cirklen kan opst ringe af vegetation der kan udnytte de frigjorte stoffer f.eks. grs.