Udviklingshistorie

Fossiler af slanger er f, men gruppen kendes tilbage for ca. 140 mill. r siden ,fra Kridttiden. To af de ldste fossiler som er kendt er Dinylisia, der var en 2 meter lang slange fra Patagonia og Pachyrhachis et 140 mill. r gammelt fossil af en havlevende slange fra Israel, Pachyrhachis var ca. 2 m, havde en lang slangeagtig krop, men med et stort mere gleagtigt hoved, der var sm reminiscenser af de bagerste lemmer og ribbenene var brede som hos andre vandlevende dyr.

Nyere opdagelser antyder/bekrfter at slangerne
givetvis udviklede sig fra store varanlignende
gler der holdt til ved/i havet.

Tidlige slangeformer var ofte marine, det er derfor
nrliggende at tro at lemmenes reduktion er en
tilpasning til svmning (saml. Evt. med fisk som l
og Murner).
Den aquastiske levevis underbygges af at Lungernes
funktion som luftlager kan vre forrsaget af en tid-
ligere funktion som hydrostatisk organ, samt af je-
lgenes sammenvoksning til en gennemsigtig hinde er en tilpasning for at beskytte jnene mod saltvand