Orden

Den Store Panda

Underfamilie:
AILUROPODINAE
Ailuropoda melanoleuca
Tekst og foto: Lars A. Clark

Underfamilie Ailurinae

Slgt Ailuropoda

Art: Ailuropoda melanoleuca

Den store Pandas forholdsvise ensidige kost af bambus er meget usdvanligt blandt pattedyr. Der findes kun en hndfuld dyr der nsten udelukkende lever af bambus, her skal nvnes den Rde Panda, bambus lemuren ( Gylden bambus Lemur , Stor Bambus Lemur) samt bambus lemuren (Hapalemur griseus)) alle fra Madagaskar, endvidere Bambus rotter (Rhizomys sinensis, R. pruinosus, og R. sumatrensis) fra Kina og det sydstlige asien

Udseende: Pandaen ligner en bjrn kldt p i kontrast farverne sort og hvid, ingen andre dyr ligner Pandaen og de fleste mennesker er ikke i tvivl om hvordan den Store Panda ser ud. Hovedet, nakken samt rumpe og mave er hvid p Pandaen, omkring jnene er der en sort karakteristisk ring og rene er sorte (se billedet nederst p siden), endelig er den nederste del af benene ogs sort. Sammenlignet med andre bjrne, er Pandaens hoved proportionelt meget strre i forhold til kroppen. Forbenene har 6 fingre/tr, det skyldes en udvkst p spolebenet (Radius), hos alle arter af Ursus (bjrne) er der en forlnget udvkst p radius, men hos Den store Panda er den udviklet til en slags 6. finger og bruges som en tommelfinger af Pandaen. Pandaen er i stand til at modstille denne 6. finger i forhold til de andre fingre og kan derfor som os mennesker gribe om f.eks. bambus grene.

Strrelse: En voksen Panda har en kropslngde p 160 til 190 centimeter. Hannerne er 20- 30 % tungere end hunnerne og hannerne er ogs lidt lngere og lidt kraftigere bygget. En han Panda vejer mellem 90 og 125 kg, og en hun mellem 70 og 100 kg. Levealderen for vildtlevende Pandaer kendes ikke, men Pandaer i fangenskab kan blive mellem 30- 35 r gammel.

Levested: Den store Panda lever i de ttte bambusskove, ide bjergrige egne af det Sydvestlige Kina, ved kanten af Tibet plateauet, i en hjde mellem 1200 og 3500 meter, i vinterperioden trkker Pandaen ned fra de ttte bambusskove til nogle mindre bambusskove i en hjde p 500 - 1000. meter. Pandaen er hovedsageligt et nataktivt dyr og det kan derfor vre besvrligt at studere det i naturen. Pandaen frdes for det meste p jorden, men er i stand til at klatre i trer.

Se kortet: Pandas findes i det sydvestlige Kina, i dag er Pandaens levesteder begrnset til Sichuan, Gansu, og Shaanzi provinserne, et areal p 14.000 Km2. Tidligere var Pandaen mere udbredt og den strste trussel mod Pandaen, er da ogs at mennesket efter hnden opdyrker og beboer de omrder hvor Pandaen lever.

Fde: Bambus udgr ca. 99 procent af den store Pandas kost, Pandaens menu bestr af grene, blade samt stammer fra de mere end 30 bambus arter der er i de omrder hvor Pandaen lever - kosten kan variere lidt alt efter i hvilket omrde Pandaen lever. En voksen Panda spiser mellem 12 og 15 kg bambus hver dag. I perioder hvor der er nye unge bambusskud kan Pandaen fortre op til 35 kg bambus pr. dag, hvilket svarer til ca. 40 % af kropsvgten. Pandaen udnytter kun godt 20% af nringsvrdi der er i bambus, det betyder at den er afhngig af, at der er en overflod af bambus tilgngelig for den. Pandaer kan godt leve af andre plantearter i kortere tid f.eks. frugt (Kiwi) og engang imellem ser man ogs at Pandaen spiser kd, som f.eks. dsler, sm pattedyr, fisk eller insekter.

Fordjelsessystemet: For at kunne spise en kost bestende af bambus, har Pandaen evolutionrt vret nd til at tilpasse sin anatomi for at kunne de og fordje bambusplanterne. For det frste er hnden udviklet s der er dannet en 6. finger, en tommel, der kan modstilles de andre fingre, s Pandaen kan holde om bambusplanterne nr den spiser ( se billedet nederst p siden, som viser en normal spise position for en Panda). For det andet er kraniet ndret s molar- og prmolarerne fet en mere flad overflade, samtidig er de blevet bredere og der er udviklet nogle forhjninger p overfladen, molar- og prmolarerne bedre kan bruges til at knuse (male) bambusplanterne nr Pandaen spiser. Hjrnetnderne er blevet mindre i forhold til andre medlemmer af Ursus. Der ligeledes sket tilpasning af maveskken, selve mavesk vggen er meget muskuls s Pandaen bedre kan male bambusplanterne og tarmsystemet er dkket af et tykt slimlag, der skal hindre splinter fra bambusplanterne i at beskadige tarmen.

Reproduktion: Pandaen bliver knsmoden i 5-7 rs alderen. Parringstiden ligger i marts til maj mned, hvor hunnen er modtagelig i ca. 1-3 uger (strus), specielt i slutningen af perioden. Drgtigheden varer mellem 120 og 160 dage, ofte udsttes embryon udviklingen helt op til 45 dage, s Ungen fdes i den bedste periode. Hunnen kommer i brunst hvert andet r.

Unger: Pandaen fr 1-2 unger, sjldent 3, der fdes i slutningen af august eller september mned. Nr Pandaen skal fde finder hun et hult tr og bygger en bambus rede i tret, nr ungerne fdes vejer de mellem 85 og 150 g, normalt er det kun den ene unge der overlever, men enkelte gange kan man se Panda hunner med to teenage unger. Nr ungerne fdes er de som andre bjrne unger blinde og helt hjlpelse, men i modstning til andre bjrne unger, har Panda ungerne en veludviklet pels. Panda moderen hjlper ungen op til digevorten, hvor den diger 12-15 gange pr. dag i perioder af op til 30 min. Nr ungerne er ca. 3 uger fr de jne og ved 12-16 ugers alderen kan de selv begynde at bevge sig rundt, ved 45 ugers alderen vnnes ungerne fra. Ungerne bliver hos deres mor indtil de er 16-20 mneder gamle.

Social adfrd: Den store Panda er et solitrt levende dyr, nr man ser bort far hunner med unger. Kun i forbindelse med parringsperioden i marts til maj mned ses Panda hanner kmpe om hunnens gunst ellers holder pandaerne sig for sig selv. En Panda hans territorium er p 8-10 km² og de overlapper sjldent hinandens territorier, derimod overlapper hannens territorium ofte en eller flere hunners territorier. Hunnens territorium er p hen ved 4- 5 km². Pandaerne afmrker deres territorium ved at gnide en lille duftkirtel der er placeret ved knsorganerne, mod trer og sten, de kan ogs finde p at skrlle trer og kan sige forskellige lyde for at markere deres territorium.

Pandaer i zoologiske haver

I dag findes der ca. 1000 vildtlevende Pandaer og ca. 20 i fangenskab - her er en liste over zoologiske haver hvor de har Pandaer (tal i parentes) eller har haft Pandaer.

KINA Det eneste sted hvor Pandaen lever vildt

ASIEN (6) Tokyo (1) Kobe (2) Wakayama (3)

Yongin Pyongyang

AMERIKA (10) New York Washington (2) Chicago

Saint Louis Atlanta (2) San Diego (3 + to unger)

Mexico (3)

EUROPAE (2) Moscow Berlin (2) London

Paris Madrid

Links:

Smithsonian - live camera
Panda - kort filmklip