Generelle fakta om Delfiner

• En gennemsnits Delfin bliver ca. 20-25 r
• Maksimal alder for en delfin er 40 r.
• Vgten for delfiner varierer meget alt efter art fra sm delfiner p 40 kg. til Spkhuggeren p hen ved 250 kg.
• En Delfin behver fde svarende til 5 -10 % af kropsvgten ca. 10 - 25 kg.
• En Delfin svmmer med en hastighed p 6-7 knob, 11 - 12.5 km/t.
• Den maksimale hastighed er ca. 20 - 25 km/t - ved hje hastigheder springer Delfinerne ofte op i luften, herved sparer de energi.
• Den optimale hastighed for en Delfin ligger p ca. 8-19 km/t.
• Delfiner opholder sig sjldent dybt nede i vandet 0 - 10 meter. men kan dykke ned til store dybder. enkelte rapporter omtaler dyk p hen ved 1000 meter.
• Drgtighed ca. 330 dage.
• Delfinens anatomi

 

Delfiner langs den Californiske kyst - har man mulighed for det s er Californiens kyst et eldorado for delfiner og hvaler, isr Grhvaler og flere arter af Delfiner kommer tt p kysten.

Delfinernes sprog:

Delfin sang   

Delfiner kommunikerer med hinanden ved hjlp af lyde. Lydene omfatter fljt og de skaldte pulserende lyde, der nrmest kan beskrives som kvk, gen eller knitren.

Udover de omtalte lyde benytter delfinen sig ogs af plasken i vandet f.eks. springe op i luften og falde ned med et plask samt bevgelse af rygfinne eller slag p vandoverfladen med halefinnen. Ligeledes kropspositurer og kbesmkken har en rolle i deres kommunikation. Meget tyder p at Delfinerne er i stand til at "navngive" eller 'lydsignaturer' for at kunne identificere de enkelte medlemmer af flokken. I vrigt kan delfiner af forskellige arter kommunikerer med hinanden og endda gre hinanden selskab.

 

Delfinernes fde

Delfinernes fde bestr hovedsageligt af Fisk, enkelte arter som f.eks. Rissos delfiner ernrer sig hovedsageligt af blksprutter og Spkhuggeren ernrer sig af fisk, slver samt mindre Delfiner. Delfinen har behov for energi svarende til mellem 5% - 10% af kropsvgten pr. dag.

Delfiner drikker ikke havvand, da det er for salt, Delfinens vandbehov dkkes af den vske der er i byttedyrene samt den vske der opstr under fedt forbrndningen (fedt metabolismen).

 

 

Delfinens sonar

sonar

 

Delfiner kan skabe hjttonede lyde. Nr disse hjfrekvente lyde rammer en genstand eller byttedyr, vil noget af lyden blive sendt tilbage som et ekko til Delfinen (ligesom hos et andet pattedyr Flagermusen). Herved kan Delfinen beregne tiden det tog, og dermed  ansl afstanden til genstanden. Ved at registrere ekkoet i begge re og tidsforskellen i rene kan Delfinen beregne retningen.

Alt efter objektets opbygning og materiale, vil noget af Sonar lyden trnge igennem genstanden eller reflekteres. Hvis objektet er en fisk, vil noget af lyden blive kastet tilbage af skllene og noget af knoglerne etc.  S et enkelt klik tilbage kaster en rkke svagere ekko lyde.

Sejler man langs den Californiske kyst, flges skibet ofte af flokke af legende Delfiner, herunder den Almindelige Californiske Delfin (Delphinus delphis).

Ser man godt efter, s ser man to Delfiner der flges tt sammen, det er en mor med unge - ungen holder sig tt p moderen.

Delfinernes sociale liv

Delfiner har et hjt udviklet socialt liv, hvor de enkelte familie/gruppe medlemmer kender hinanden. Delfinerne hjlper med at beskytte hinanden f.eks. mod angreb fra den store hvide haj - Normalt kan en delfin godt undslippe hajen, men unge uerfarne Delfiner kan nemt komme i knibe - Delfinerne forsvarer sig ved at svmme strkt ind i siden p hajen - nr hajen rammes af flere Delfiners kraftige kbepartier med en hastighed p 25 km/t  s forsvinder den igen.

Man kender ogs eksempler p at Delfiner der en blevet moppet af en anden gruppe Delfiner, senere har taget hvn p mopperne ved sttte fra egne gruppe medlemmer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rissos Delfin

Rissos Delfin bliver ca. 4 - 5 meter og er dermed en ret stor Delfin - Rissos delfiner optrder enten alene eller i sm flokke, deres hovedfde er blksprutter. Rissos delfiner minder lidt om grindehvaler.

 

foto: Lars A.  Clark, Oceanside, California - Dec. 2003