Den nye skov på heden

Tekst og foto: Biolog  Lars Alexander Clark

Skotsk Højlandskvæg  Foto: Lars A. Clark

Landskabets dannelse

Efter den sidste Istid ( Weichsel ca. 100.000 - 10.000 bp), blev landskabet Vest for københavn dannet (Vestegnen). Landskabet var slidt fladt af den skurende Is og da isen trak sig tilbage blev der aflejret grus på overfladen ved Isrand-zonen.

Beslutningen om at lave et rekreativt område

Den 31. marts 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlægge en skov på ca. 1500 ha. - skoven skulle anlægges i den vestlige del af københavnsområdet.  Allerede i 1936 havde  man arbejdet med en  "Betænkning om Københavns egnens grønne Områder", hvori der indgik  planer om en Vestskov. Men først i 1966, opstod der en kraftig folkestemning for Ideen, udløst af en  kronik af redaktør Hakon Stephensens  "Lad os plante et træ", at det var muligt at finde et flertal for Vestskovs Ideen.

Statsskovbruget har da siden 1967 sikret/opkøbt arealer til Vestskoven, når folk flyttede fra ejendomme optil Vestskoven blev de opkøbt af staten. l skovens første 25 år er der således erhvervet mere end 1.300 ha, der tidligere hovedsageligt anvendtes til landbrug og gartneri.

Hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område i det hastigt voksende byområde vest for Københavns. Planen med Vestskovens har derfor været at skabe et så varieret landskab som overhovedet muligt. Det skulle ske gennem anlæggelse af kunstige bakker og søer samt ved at anlægge forskellige typer skov mikset med åbne sletter. Skoven er derfor plantet i mange mindre områder, af typiske danske og sydskandinaviske skovtyper.

Søerne i Vestskoven




Søen der opstod af sig selv
Stuekær er det navn som søen er døbt. Stuekær er opstået af sig selv, efter at man holdt op med at vedligeholde drænrørene.

Det spændende ved Vestskoven er bland andet, at man kan opleve at helt nye søer opstår af sig selv, hvor stuekær ligger var der tidligere en sti tværs igennem, går man en tur rundt om Stuekær  kan man tydeligt se resten af stien.

Stuekær  er blevet en ganske nydelig og stor sø med et rigt og varieret dyreliv

Rørhøgen på jagt ved Porsemosen  Foto: Lars A. Clark

Porsemosen

I perioden 1950-1970 er en række moseområder vest for København blevet fredet, og de udgør sammen med de opkøbte arealer, Vestskoven. Moserne har før i tiden været lavvandede søer, men er ved tilgroning blevet omdannet til lavmoser.

Porsemosen har et meget spændende fugle liv, af arter der bl.a. kan træffes i porsemosen er:

Udsigt til Porsemosen  Foto: Lars A. Clark

Mens Porsemosen i dag er helt tilgroet med birke-, pile- og ellekrat, har kvæget på engene ved St. Vejleå forhindret de smukke enge i at blive overvokset med buske og træer - der er endda opstået "Kogræsser-foreninger" hvor almindelige mennesker i fællesskab har nogle køer/lam gående på nogle ar arealerne.

Græssende kvæg langs st. vejle Å  Foto: Lars A. Clark

Stensøen

Stensøen er en af vestskovens kunstige søer - Desværre er den ler membran der er i bunden af søen utæt og vandet siver derfor langsomt ud af søen - da søen får meget vand tilført bevirker det at vandstanden i søen er meget varieret og det igen medfører at en egentlig bred vegetation af siv, Knopsiv, lysesiv ikke kan etablere sig - om vinteren ses en del svømmefugle bl.a. Pibeænder.

Stensøen  Foto: Lars A. Clark

Harrestrupmose

Harrestrup mose  Foto: Lars A. Clark

Harrestrup mose

Harrestrup mose er det område, sammen med de nærtliggende tørvegrave, der er kendt for sit rige fugleliv. Om foråret er der mulighed for her at høre sangen fra utallige sangfugle; blandt andet slår nattergalen her sine triller.

Af andre fugle kan nævnes

 

Vestskovens dyr

Flere steder i Vestskoven, bl.a. ved Herstedhøje, møder man indhegninger med det langhårede og charmerende skotske højlandskvæg. De store, buede horn og den lange pels kan lede tankerne hen på uroksen, der levede i Danmark for 8.000 år siden g som var kvægets stamfar.

Højlandskvæget er meget hårdført og befinder sig bedst ved at være ude hele året. Selv kælvningerne sker i det fri i marts-maj måned.

Græsende får  Foto: Lars A. Clark

De 50 stykker højlandskvæg sørger for, sammen med skovens ca. 50 får, at afgræsse en del af de store sletteområder. Om vinteren får dyrene tilskudsfoder i form af hø og korn dyrket på skovens marker. Oprindeligt var der 4 gange så mange dyr - men regeringen har skåret i tilskud til driften, så statsskovvæsenet måtte reducere antallet af dyr.

l Vestskoven kan du finde alle skovens almindelige dyrearter - rådyr, ræv, hare, grævling, egern, spidsmus, rødmus, fasan, sneppe, skovsanger og mange andre. Det spændende ved vestskoven er at dyrene  gradvist er indvandret til området i takt med at skoven voksede til og derved skabte gode levesteder (rette biotoper) for dem. Da der endnu ikke er ret mange gamle træer så  finder man  kun meget få af de fuglearter, der yngler i gamle, hule træer og antallet af Flagspætter er ganske få. Men de steder hvor der er ældre træer der ruger fuglene.

Rugende stær i et af de ældre træer  Foto: Lars A. Clark

Herstedhøje

Herstedhøje i baggrunden   Foto: Lars A. Clark

Herstedhøje er landets største kunstigt skabte bakkelandskab. Herstedhøje er blevet dannet ved tilkørsel af  3 millioner kubikmeter jord og murbrokker fra udgravninger og saneringer i hele Storkøbenhavn. Fra det højeste punkt - 67 m over havet - har man en storslået udsigt over Vestskoven.

Mod øst ses Københavns tårne og bygninger, københavns centrum ligger kun ca. 18 km fra Herstedhøje og Vestskoven. Ser man mod syd kan man i klart vejr se Stevns Klint og mod vest Roskilde Domkirke og mod nord ses Harreskovene.

Mod syd anes Stensøen, der er en kunstigt skabt sø. Omkring Stensøen er det i øvrigt tilladt at færdes med løs hund, hvis man vel at mærke har kontrold over hunden.

 

Indtryk af Årstiderne i Vestskoven

 

Natten i Vestskoven

Når man går en tur i Vestskoven om natten, så kan man høre Natuglens skrig  Natugle    (Natuglen Strix aluco ), ud over Natuglen kan man være heldi at høre Skov Hornuglen.

Nær søerne kan man i sommer perioden se Forskellige Flagermus, de næppe skelnes fra hinanden uden en flagermus detektor - men i Vestskoven er der Vand Flagermus, Skæg Flagermus, skimmelflagermus samt damflagermus.

Endelig kan man nyde Nattergalens sang hele natten i perioden medio Maj til ultimo Juni.