Storken - den Hvide Stork ( Ciconia ciconia )
"2004 - status
Endelig status 2004
Yngleresultatet i Danmark, blev i 2004: 3 par hvide storke med i alt 8 unger. De to par i Ribe og Vegger fik unger, og et par svenske projektstorke, ved Hvedstrup på Sjælland, lykkedes med hele 4 unger, hvorimod Rudbøl storken ikke fik unger
2004 blev derfor året hvor den hvide stork atter ynglede i Danmark, og det for første gang siden år 2000. :
Vegger: 2 unger (+ 1 død som lille) - vilde fugle fra Afrika
Ribe: 2 unger (+ 3 døde som små) - vilde fugle fra Afrika
Hvedstrup: 4 unger (+ 1 død som spæd) - opdrættet fugle der er trukket fra Sverige til Sjælland
Ungerne i Hvedstrup har været på vingerne siden d. 14/7. I Ribe bliver ungerne flyvedygtige i ultimo Juli mens vi skal ind i august før ungerne i Vegger begynder at flyve.
16-04-2004: Den enlige han stork i Ribe, fik den 16. april, besøg af en hun stork og de har parret sig flere gange - der er derfor en rimelig stor chance for at der endelig i år kommer storke unger.
28-04-2004: Ankom d hunstorken til den enlige hanstork i Vegger. I flere år har hanstorken ventet forgæves på en hun, men nu ser det lovende ud. Efter en kortvarig slåskamp fik hunnen lov til at blive på reden. Dansk Ornitologisk Forening vurderer at der nu er rimelig gode chancer for storkeunger i Vegger i år.
26-04-2004: I følge Naturvejlederen er der tre æg i reden
12-05-2004: Der er 3 unger i reden i Vegger
26-05-2005: der er to til tre storke unger i reden i Ribe
Du kan følge Storkeparret i Ribe på web-kamera: her er
2003 -status
Den sidste Hvide Stork forlod Danmark den 11. september 2003 og blev dermed afslutningen af endnu en trist storkesæsonen uden unger for 3. år i træk. Status for den hvide stork 2003 er: 1 storke par uden unger på Ribe Rådhus, 2 enlige storke i henholdsvis Vegger og Rudbøl. Da der ikke blev udruget storkeunger i Danmark i 2001, 2003 samt 2003, så må man konstatere at den Hvid Stork ikke længere kan betragtes som en regelmæssigt ynglende dansk fugl.
Der er i de forløbne 3 år gjort meget for at rede den hvide stork i Danmark, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med støtte fra Aage W. Jensens fonde, lavet mange informationsaktiviteterne, hvor man har forklaret de mange og væsentlige sammenhænge, der er i vores natur og miljø, som vanskeliggør levebetingelserne for storken. Der er blevet indsamlet i alt 202.564 kr. til etablering af vandhuller og der er blevet etableret ca. 23 nye paddevandhuller.
Generelt
Der er brug for flere paddevandhuller, i dag er frøer (padder) og krybdyr totalt fredede - det skyldes at de har været i meget stor tilbagegang i de sidste 50 år, hvilket igen skyldes at mange af paddernes levesteder (vandhuller) er blevet fjernet/nedlagt. Storken har brug for at der er leve-steder for padderne, da frøer er en vigtig del af storkens føde f.eks. kræver et storkepar med unger i størrelsesordenen 10.000-20.000 frøer for at kunne brødføde sig selv og ingen vandhuller ingen frøer og ingen storke. Der er derfor brug for etablering og reetablering af vandhuller, hvis storken også fremover skal være en del af den danske fauna. Der er brug for lavvandede, mindre søer, der eventuelt tørrer ud i sensommeren. Det er fremragende levesteder for padder, fordi konkurrerende organismer som fisk ikke kan klare sig sådanne steder. Smådamme og vandhuller er vigtige ynglepladser for padder, og har stor betydning som kerneområder, når man skal etableres en lokal paddebestand.
I følge Zoologisk Museums i Ringnyt. er en af Ribe-storkene og en af storkeungerne fra Rudbøl blevet dræbt i Tanzania og deres ringe brugt som pynt på en jægers spyd. Det var en amerikansk turist, der i 2002 besøgte nogle lokale jægere, som viste deres buer frem. De var prydet med de danske storkeringe. Kvinden rapporterede numrene til Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum. Den ene ring var en storkeunge som Hans Skov ringmærkede i 1986 i Ribe. Den anden var en storkeunge fra Rudbøl fra 1993, ringmærket af Peder Thellesen.
Status for verdens storke
Helt overordnet set har verdensbestanden af hvid stork været inde i en nedadgående spiral fra sidst i 1800-tallet. I 1934 var den samlede verdensbestand af hvid stork på 200.000 par, i 1984 var den helt nede på 135.000 par. I dag er billedet vandt og i 1994/95 var bestanden oppe på 166.000. (kilde: DOF)
Østeuropa
Bestanden af hvid stork i Østeuropa og Vest- og Sydeuropa er øget en del siden optællingen i 1994/95. Der er dog ingen tvivl om, at de nye EU lande i Østeuropa vil opleve et voldsomt fald i storkebestanden de kommende år, når de vestlige landbrugsmetoder finder indpas for alvor. Tendensen er allerede tydelig inden for de senere år med færre ynglepar og færre udfløjne unger, i takt med at moderniseringen af landbruget bliver mere markant. F.eks. ved Klopot ved Oder floden de lokale storkebestande halveret i takt med at hestene stort set forsvundet fra landbruget, kreaturerne er blevet færre, korn optager en stadig større del af pladsen og mange høslet-enge er under tilgroning. (kilde: DOF)
Tyskland
Med danske øjne har Storkebestanden i Slesvig-Holsten særlig interesse, da der i realiteten er tale om den sammen bestand som den danske. Ved den første optælling i 1907 var bestanden på 2670 storkepar. Siden har hovedtendensen været en graverende tilbagegang, indtil 1980érne, hvor bil-ledet vendte, og bestanden atter er gået lidt frem.
Sverige
I Sverige uddøde den oprindelige svenske storkestamme i 1954. Storkens genkomst i Skåne skyldes udsætnings-projekter. Det første udsætningsprojekt gennemførtes i 1979, senere fulgte endnu 6 udsætnings-stationer rundt omkring i Skåne. Ganske få ynglefuglene og deres unger trækker sydpå, men hovedparten af de svenske storke er stadig dybt afhængige af mennesker. Det har også været forslået fra ministerens side at udsætte storke i Danmark men naturorganisationerne har modsat sig dette - hvis storken skal være i Danmark, så skal det ske, ved at forbedre levevilkårene for storken.Den hvide stork ikke fået unger på vingerne i Danmark, siden 2000. Denne sørgelige tilstand skal ses i lyset af, at vi for 150 år siden havde ca. 10.000 ynglende storkepar. Årsagen til tilbagegangen skyldes flere faktorer udviklingen i dansk landbrug, der med sin intensive drift har fjernet storkens fødeemner i en grad, så fuglen ikke længere finder Danmark attraktiv, opfyldning af vandhuller samt ændring af mulige redesteder.
Kilde: DOF - Bearbejdet og Foto: Clark