I marts til juli måned kan man opleve fuglenes parringsleg, f.eks. er
det et smukt syn at se hvordan to toppede Lappedykkere næsten står på
vandet og nærmest snore halsen om hinanden, når de kurtiserer eller høre
Nattergalen synge sin kærlighedssang fra et skjul i buskadset.
Gråspurve (Passer domesticus)
Gråspurve (Passer domesticus) er en fugl der igennem de sidste
århundrede har tilpasset sig livet, sammen med mennesket, der er klar
sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og tilstedeværelsen af
Gråspurve. I de sidste 20-25 år er bestanden af Gråspurve gået tilbage,
det skyldes dels færre husdyrhold og færre redepladser.
Gråspurven er ca. 15 cm lang, den har en kort hale, korte vinger og
et kegleformet næb. Hannen har sorte striber på en rødbrun ryg, han har
en sort hagesmæk. Hunnen er brunstribet på en grålig ryg og har ingen
hagesmæk. Gråspurven er en flokfugl især i vintermånederne kan man
opleve store flokke af Gråspurve.
Han
Gråspurven har som mange af vores almindelige fugle en kurtisering med
efterfølgende parring, selve sangen er et Tjip tjip, herunder er vist billeder fra to Gråspurve
(Passer domesticus) der parrer sig, samt en forklaring på hvordan det
sker.
Hun
Parringen indledes ved at hunnen sidder på en gren og
vibrerer med vingerne og bagkroppen, hun vender sig væk fra hannen med
hovedet og signalerer på denne måde til hannen at hun er
klar til parring.
Herefter hopper hannen op på ryggen af hunnen, og ved at
krænge kloakåbningerne (protodea) ud og røre ved hinanden så overfører hannen sin sæd til
hunnen, selve parringen foregår kun i nogle få sekunder, men gentages
mange gange efter hinanden. Hannen slår hurtigt med vingerne for at kunne holde
balancen på hunnen, under parringen.
Anatomi:
Fuglene har som andre hvirveldyr to
testikler (han), der er anbragt nær nyrerne, fra hver testikel går der en snoet sædleder ned til
kloakken åbning, fuglene har også en bitestikel (han) men den er nærmest
rudimentær og fungerer som reservoir for sæden.
Hunnernes har kun udviklet et ovarie og
derfor også kun en æggeleder (ovidukt), højre ovarie er forsvundet og
højre ovidukt er rudimentær. Når et æg i ovariet er fyldt med blomme, så
falder ægget ned i æggelederens tragt, det er her at selve befrugtningen
af ægget sker. Herefter føres ægget ned gennem æggelederen vha.
peristaltiske bevægelser. ægcellen eller blommen bliver undervejs i
æggelederen tilført diverse sekreter samt æggehvide (æggehviden holder
blommen på plads og er bakteriedræbende). Efter æggehviden bliver ægget
tilføjet en indre og ydre skalhinde uden på æggehviden og endelig til
sidst påføres æggeskallen, der består af kalciumkarbonat. Æggeskallen
har tusindvis af mikroskopiske små huller, hvorigennem vand, ilt samt
kuldioxid kan diffundere. Ægget passage gennem æggelederen tager ca. 1 døgn.
hun
Efter parringen, er det tid til at indtage lidt
føde, Gråspurve fouragerer ofte på Jorden og gerne i flokke
