Møns klint et 75 millioner år gammelt landskab
Foto og tekst: Lars A. Clark
foto: Lars A. Clark
Geologisk og historie
De op til 100 m tykke kridtflager, der udgør "bjergene" i Klinteskoven, er dannet i kridttiden for 75 mill. år siden. Gletchere har gennem de sidste istider de sidste 100.000 år, skubbet kridtflagerne op til de vældige kalkdannelser, "bjerge", med store fald (grønne slugter) i mellem. Her i de grønne slugter finder man også nedgangene til stranden.
Møns Klint er en ca. 6 km lang og indtil 128 m høj kridtklint, der løber langs østsiden af Møn. Kridtets lagets tykkelse er kun omkring 60 m tyk. Bag klinten fortsætter kridtflagerne som langstrakte bakkerygge mod vest (højde 143 m).
Skrivekridt, som den bløde kalkbjergart klinten overvejende består af, blev aflejret for omtrent 75 miollioner år siden i et varmt, tropisk hav i slutningen af Kridttiden, Skrivekridt er en blød, hvid bjergart, der kan bruges som kridt (deraf navnet), Kemisk består skrive-kridt overvejende af mineralet kalkspat eller kalcit(CaCO3).
95% af kalcitten er små krystaller fra skallerne af meget små, næsten mikroskopiske alger (Coccolithus), der engang levede og svævede rundt i kridthavets vandmasser.
Hajtand: foto: Lars A. Clark
Fossiler
I Skrivekridtet finder man næsten ingen større fossiler. Derimod hvor kridtet er hærdet til en hård, gullig bjergart finder man til gengæld forsteninger større fossile dyr. Af fossiler kan nævnes:
- muslinger
- snegle
- søpindsvin
- søliljestilke
- vættelys
- ammonitter (primitive blæksprutter)
- hajtænder og æg
- armfødder
- rasle-sten, som er flint afsat omkring en kugleformet kalksvamp.
I Skivekridtlagene kan man se lag af sort flint. Den kiselsyre, SiO2, som flinten består af, stammer oprindelig fra skeletnåle i kiselsvampe, som ved organismernes død opløstes i havvandet og siden blev udskilt i kridtet under havbunden efter at aflejringen af kridtet havde fundet sted. Flinten er derfor oprindelig af biologisk oprindelse.
Fauna
Beskyttelsesområde for :
- Skævvindelsnegl
- Sortplettet blåfugl (Maculinea arion)
- Stor vand-salamander (Triturus cristatus)
- Hvepsevåge (Pernis apivorus)
- Høgesanger (Sylvia nisoria)
- Vandrefalken der igen i år har fået unger. (Falco peregrinus)
Flora
Møns Klint er kendt for at bøgetræerne bevarer forårets lysegrønne farve sommeren igennem. Årsagen hertil er at det store kalkindhold i jorden vanskeliggør optagelsen af jern og mangan, som træerne behøver ved dannelsen af bladenes grønne farvestof. ( bøgene er klorotiske dvs. gulgrønne = blege).
![]()
Stor Gøgeurt: foto: Poul Evald Hansen
Orkideer
Møns Klint er kendt for sin store rigdom på vilde orkideer. Jordens høje kalkindhold er årsag til, at man alene på møns klint kan finde ca. 20 arter af disse fascinerende og ofte smukke planter i Klinteskoven, ud af Danmarks 43 orkidearter. De fleste orkideer er sjældne og truede planter, som vi kan glæde os over og bør værne om. Det er ikke tilladt at plukke eller opgrave orchideerne og andre fredede planter i hele området, Klinteskoven, Jydelejet, Slotsbankerne og Høvblege.
Andre fredede planter på møns klint
Ud over alle orkidéarter der er totalfredede i Danmark. Så findes der på Møns Klint nogle meget sjældne og truede, og har derfor særlig beskyttelsesstatus arter:
- Skov-Svingel (Festuca altissima)
- Strand-Limurt (Silene maritima v. petraea)
- Sandkarse (Cardaminopsis arenosa)
- Rank Hjørneklap (Erysimum hieracifolium)
- Østrigsk Hør (Linum austriacum)
- Vår-Potentil (Potentilla tabernaemontani)
Det grønne bagland: foto: Lars A. Clark
Landskaber
Landskaber der er bevaringsværdige: Naturligt eutrofe søer og vandhuller m. vegetationstyperne "Magnopotamion" (vandaksfam.) eller "Hydrocharition" (frøbladfam.), enebærvegetation på heder eller kalkrige græsarealer. Vigtige orkidélokaliteter, alkaliske lavmoser, vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger, og bøgeskov. En stor del af skovområdet langs klinten er i dag udlagt som naturskov.
En grøn slugt: foto: Lars A. Clark
foto: Lars A. Clark
Stor Gøgeurt foto: Kaare Jacobsen