Egentlige hugorme (Vipera )

Over hele jorden findes der slanger, lige på nær de arktiske områder, kun en mindre del af slangerne er giftige og kun få er dødelig giftige for mennesker – en af de slægter der omfatter en del dødelig giftige slanger er de egentlige hugorme (vipera)

Hugorm med  zigzag stribe (Vipera berus) - Foto: Clark (2002)

 

Hugormens Levevis

Hvor er hugormen om vinteren ?

Hugormen overvintrer både enkeltvis eller i grupper, de overvintrer i huller under jorden i 75-125 cm dybde . Hugormen kommer tidligst frem ultimo marts. Det er ofte hannerne der kommer først, hunnerne kommer  først frem 25 - 30 dage senere.

Hvordan sker parringen ?

Parringen foregår oftest i et tørt område, gerne med lav plantevækst og nær vinterkvarteret. I april-maj kan man være heldig at se mange aktive hugorme indenfor et lille område, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Selve parringsperioden er ca. 1 måned.

Parring mellem hugorme sort (hun) zigzag (han)  - Hugorm (Vipera berus) - Foto: Clark (2002)

Hvor er hugormen om sommeren ?

Om sommeren bor hugormen ofte i stendynger, kvasbunker og lignende steder. Der må gerne være områder med spredte buske og træer, hvor den hurtigt kan skifte mellem solrige steder og skygge.

Hugormen er vekselvarmet og kan på den måde  hurtigt regulere sin kropstemperatur. Sorte hugorme varmes i øvrigt hurtigere op, da sort farve suger mere energi til sig.

   Dansk Hugorm med zigzag striber (Vipera berus) - Foto: Clark (2003)

Dansk Hugorm sort (Vipera berus) - Foto: Clark (2003)

Ham

Hugormen skifter ham 1-3 gange årligt, og ser man godt efter kan man finde den gamle hud (ham), ofte i nærheden af småbuske der bruges af hugormen til at få den gamle ham trukket af.

Ham fra Hugorm (Vipera berus) - Foto: Clark (2003)

Udseende

Netop grubberne under næseborene er karakteristisk for familien hugorme (Viperae). Grubberne under næseborene er det sted hvor hugormens termodetektorer er placeret, termoreceptorerne gør Hugormene i stand til at jage varmblodede dyr selv i mørke. 

Hugormen kendes fra Snogen ved at Hugormen er mere plump og hovedet er tydeligere afsat, Hugorme har aldrig to hvide nakkepletter , men hugormen kan variere meget i farve, f.eks. findes hugormen i farve-variationer fra grå eller brun  med en siksakket stribe til en helt sort variant (den sorte Hugorm er ofte Hunner).

Føde
Hugormen kan jage ved brug af flere metoder. En af metoderne er at ligge stille og vente på, at byttet nærmer sig og herefter hugge ud og lamme byttedyret . En anden metode er at følge lugtsporet efter et bytte. Når den er tæt på byttet, hugger den hurtigt og med stor kraft,  giften presses ind i byttet gennem de to hule hugtænder. Byttedyrene er typisk  mus og firben evt. fugleunger som den kan fange ved at kravle op i buske og tømme fuglereder.

Fjender
Hugormen har mange fjender.  Musvåger, krager, pindsvin og hønsefugle så som fasaner. Men også grævlinger, hermeliner, ildere og tamkatte har hugormen på deres spiseseddel. Desværre må man nok konstatere at mennesket er den største fjende/trussel for hugormene.

Unger

Hugormen parrer sig kun hvert andet år. Hugorme levendefødende, dvs. de  producerer æg, der opbevares i hunnens krop indtil æggene klækkes,  det sker når de tynde æghinder brister under fødslen – en hugorm producerer normalt mellem 10-15 æg, ungerne er giftige lige fra de er født.

Beskyttelse Hugormen blev fredet i 1981. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Men man har dog lov til at fange den og slå den ihjel, hvis man finder den tæt på beboelse og mener, den kan være farlig. Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.

 

Slanger stammer fra forfædre der havde fire ben som f.eks. øgler, firben, slangerne har mindste disse lemmer og bevæger sig ved at bruge muskulaturen og skællene på huden.

Over og underkæben hos slangerne kan bevæges fra hinanden, hvorved slangerne kan sluge endog meget store dyr. Skelettet er opbygget så maven kan indeholde de store byttedyr som slangerne sluger.