Hvordan klarer dyrene sig om vinteren ?

Pattedyrene er nødt til at blive i landet vinteren over, og de har derfor udviklet forskellige strategier.

• Går i Hi - Pindsvinet er et af de pattedyr der går i hi vinteren over. Pindsvinet har i løbet af sommeren/efteråret opbygget et fedtdepot som det kan tære på. Pindsvinet finder et lunt sted at overvintre, hvor der er grene og kvas, og ved at regulere kropstemperaturen og derved bruge mindre energi - så forbruges fedtdepoteterne ikke så hurtigt og kan holde vinteren over. Vækkes et dyr der er gået i dvale kan det få fatale konsekvenser for duret. Et andet pattedyr der går i hi er flagermusen, den finder en hule hvor temperaturen næppe når ned under 0 Celsius.
• Jager som sædvanligt: Ræven er aktiv hele vinteren, den jager mus og fugle, og har anlagt en tykkere pels der isolerer bedre mod kulden, meget af dagen ligger den i sin underjordiske hule og sparer på energien. (billede Ræv på musejagt).
• Samler forråd: En del Pattedyr som f.eks. mus og egern samler et mindre forråd i løbet af efteråret, som de kan tære på i løbet af vinteren - men de vover sig dog også ud når vejr og vind byder det.

Ræv på musejagt - foto: Clark

 

Fuglene har flere muligheder

• Trækker sydpå til Afrika og varme egne. Mange af vores insektædende fugle trækker hvert efterår syd på hvor de bliver hele vinteren, mens det er koldt i Danmark. Andre insektædende fugle bliver men slår over på anden føde i form af korn, bær eller frugt. Fuglekongen er dog en undtagelse da den vedbliver med at æde insekter i form af grantræets bladlus, disse bladlus indeholde en frost væske der gør dem i stand til at overleve som bladlus i vinteren og det giver fuglekongen mad på bordet.
• Bliver i Danmark: De fugle der bliver i Danmark, spiser af de frø der er på planternes frøstande, de spiser bær, frugt og frø. Rovfugle ernærer sig ved at fange byttedyr.
• For at holde varmen har fuglene brug for isolering, og netop fuglenes fjerdragt er god som isolator, vi kender det selv fra edderdundyner o.lign. og dunene er de inderste isolerende fjer, uden på disse er der de almindelige fjer f.eks. kropsfjer. Når Fugle så har brug for ekstre isolering puster den sig op så der kommer mere luft mellem dunene, hvilket giver en større isoleringseffekt (se billedet af Hun solsorten) at Fjerdragten er effektiv illustreres måske bedst fra pingvinerne i anarktis, hvor hanne ruger på ægget, ved at holde det i en fold i sin fjer dragt, her har ægget en temperatur på ca. 40 C, også mens temperaturen uden for er - 45 C, altså en temperaturforskel på 85 C.
• For at undgå varmetab fra benene så er blodtilførelsen reduceret til benene yderste dele, musklerne sidder oppe under fjerdragten og får derfor blod nok. Herudover kan fuglen delvis lukke af for blodtilførelse til benene og som en yderligere tilpasning bliver det kolde blod fra benene opvarmet af det varme blod til benene, sådan at temperatur gradienten ikke bliver for stor.
• Fuglene hviler ofte stående på et ben , for at reducere varmetabet og ofte med næb og hoved gemt i fjerdragten endnu en metode til at reducere varmetabet. ( se billedet af Pibeænderne).

Pibeænder - Foto: Clark

Hun Solsort - foto: Clark