Små videnskabelige artikler
fra hele verdenen

03-08-2005

 

Katte mangler den søde tand

Genetisk analyser viser hvorfor katte er ligeglade med søde sager

De smagsreceptorer der registrerer den søde smag er placeret forrest på tung og sidder som de andre smagsreceptorer på nogle forhøjninger, de såkaldte smagsløg

De nye forskningsresultater viser at katte mangler receptorer, der gør dem i stand til at smage søde sager, receptorerne er kun delvis tilstede, hos katte.

Mennesker og mange andre pattedyr er udstyret med specielle smags receptorer for søde sager, disse receptorer på tungen registrerer smagen af søde sager og sender et signal på velvære til hjernen. Men hos katte er disse receptorer ikke fungerende, katte spiser en meget protein rig kost og har derfor ikke haft brug for at finde velvære ved søde sager, mens mennesker og mange andre pattedyr spiser frugt og derfor har brug for at kunne lide den sødesmag..

Det er de receptorerne forrest på tungen, der registrerer den søde smag, disse receptorer består af to sammenbundne proteiner der benævnes T1R2 og T1R3. Når et sukker molekyler binder sig til disse receptorer, sætter receptorerne gang i en hel rækkefølge af reaktioner, der til sidst bevirker, at der sendes et signal til hjernen, et signal af velvære ved den søde smag.

Videnskabsfolk fik først klarhed over kattes manglende lyst til  søde sager omkring  1970. men dengang havde man ikke en egentlig forklaring på h hvorfor huskatten (Felis silvestris catus) ikke kunne lide søde sager.

Det protein kodende DNA

Joseph Brand fra Monell Chemical Senses Center i Philadelphia, USA, og hans kollegaer besluttede at sekventerer den region af kattens DNA der koder for to proteiner  T1R2 og T1R3.
 

Selvom nogle katte spiser søde sager, så er det ikke for den søde smags skyld, men f.eks. hvis en kat spiser is, er det mere for den fede fløde  Mennesker og dyr har fire grundsmage. Surt, sødt, salt og bittert. Voksne mennesker har gennemsnitligt 10.000 smagsløg med en levetid på under 10 dage.  hvorimod  katten har hele 175.000
Kattens ernæring Protein: 28% (killing 50-60%) Fedt: Mindst 9% Kulhydrat: må ikke overstige 40%

Resultatet var klart og kan forklare hvorfor Katte ikke har smag for søde sager. Det protein kodende gen for T1R2 mangler 247 basepar i DNA’et hos katten, hvilket betyder at der ikke bliver dannet et fungerende T1R2 protein.

Denne forkortede version af T1R2 er blevet til et såkaldt Pseudogen, et gen der har mistet sin mulighed for at fungere. Meget tyder på at gener der ikke længere er vigtige for en arts overlevelse, med tiden akkumulerer flere mutationer. I følge Josef Brand så har generne for lugtesansen, hos mennesket lidt samme skæbne, da der ikke har været noget livsvigtigt pres for at bevare disse gener. Mennesket har derfor med tiden fået en dårligere lugtesans. Hos Mennesket har synet været den vigtigste sans for overlevelse og ikke lugtesansen
Således har genet hos Katten også mistet sin betydning, da kattes ernæring hovedsageligt består af protein, en kat skal f.eks. have ca. 20 % mere protein end en hund

Katte har brug for protein
Proteiner består af aminosyrer, som findes i kød og planter. En kat kan godt omsætte aminosyrer fra planter, men selvom at en kat kan skaffe protein fra planter til erstatning for protein i kød, så er det ikke nok. Årsagen hertil er, at katten skal bruge en helt bestemt aminosyre - aminosyren taurin -, denne aminosyre findes udelukkende i kød. Mangel på Taurin bevirker at der opstår fejl i hjertefunktionen, fejl i reproduktionen og ikke mindst fejl på synet 

Josef Brand vedgår at han har set katte spise søde sager, men det er givetvis af en anden grund end den søde smag  f.eks. er chokolade fedtholdig, Is indeholder fed fløde/mælk eller det kan være teksturen eller lugten.

Josef Brand og hans kollegaer har også fundet at nære  slægtninge til huskatten f.eks. Tigeren geparden alle har samme genetisk ændring i T1R2 proteinet. - kommende forskning vil vise om også mere fjerne slægtninge har den samme ændring af T1R2 genet.

Selv om katte ikke kan smage den søde smag - så sanser de livet med de andre sanser.

billedet: Tabbymasket Siameser
Misriya's Uno Unikum

 

 

 

 

tekst og foto: Lars A. Clark

Kilde: Nature: July 2005

 

 

 

 

 

 

03-08-2005

 

 

 

 

Status 2005 - Ozon-hullet over antarktis

Selvom man forbød bruger af CFC-gasser (Chloro-Flouro-Carbon) i Montreal-protocollatet i 1987, så er mængden af CFC-gasser stadig højt. Det vil tage mere end 60 år, før Ozon hullet er reduceret til det niveau det havde i 1980. Ozonlaget der beskytter jorden mod de farlige ultraviolette stråler er uhyrligt tyndt i et område på 24.3 millioner km², dette tyndlaget område kaldes ozon hullet. Ozon hullet er lidt  mindre end det største observeret hul fra 1998, hvor hullet var på 26,4 km².

Modeller over ozonlagets udvikling viser at det kun grad bliver lidt bedre og man har nu justeret modellerne så man forventer at det vil tage yderligere 15 år, i forhold til tidligee modeller, før ozon.laget er indtakt igen (1980 niveau). Ozonlaget udgør en del af jordens atmosfære i ca. 10-50 km højde, med maksimal tykkelse ved 25 km, også kaldet stratosfæren, I dette område findes der forhøjede koncentrationer af ozon. Ozonlaget beskytter det biologiske liv ved jordens overflade mod indtrængning af skadelig ultraviolet (uv) stråling fra solen

De største synder til udledning af cfc-gaser, der nedbryder ozonlaget, er gamle kølefryseskabe/anlæg, airconditioning anlæg. Mange nye køleanlæg bruger nye kølegasser der ikke er , eller i mindre grad er ozon nedbrydende.

Nedbrydning af Ozon: Cl  +  O3   -->  ClO  +  O2 ClO  +  O  --> Cl  +  O2 Ozon ( O3 )er tre ilt molekyler der er bundet sammen, når Ozonen rammes af Uv-stålingen ioniseres ilten.

Som det ses af de kemiske ligninger til venstre, så bliver klor gendannet ved afslutningen af processerne. Det betyder at klor virker som en katalysator, en katalysator der kan spalte millioner af  ozonmolekyler. Hvis ozonen forsvinder, så er ilten ude af stand til at opfange UV-strålingen ved at lade sig ionisere. Det resultaterer i, at der opstår et ozonhul, hvor UV-strålingen kan passere frit ned til jordens overflade. Virkningen af en øget UV-stråling er et forøget antal tilfælde af hudkræft.

I dag bruger man i stor stil en erstatnings gas for CFC-gasserne, HCFC (Hydro-chloro-fluoro-kulstoffer) som en erstatning, HCFC spaltes i lidt lavere dele af atmosfæren. Men HCFC gasserne er stdaig i stand til at nedbryde Ozon, men i mindre grad end CFC.gasserne (1/3), der er derfor behov for at finde nye og bedre erstatninger.

Læs mere

Menu