17-07-2004
Det store CO2 udslip, kan skade havets dyreliv i uhørt grad
Det menneske skabte udslip af Kuldioxid ( CO2 ), der
kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer som olie, benzin, kul,
naturgas, har medført at Kuldioxid indholdet i atmosfæren er
steget med over 35 % fra 280 ppm i 1800 til 380 ppm i dag.
Atmosfærens Kuldioxid udgør ca. halvdelen af det ekstra CO2 udslip
der er sket, den anden halvdel er blevet absorberet i havet. Netop den
store ekstra mængde af CO2 i havet er en direkte trussel mod
f.eks. molluskernes, plantons mulighed for at danne deres skaller.
Christopher L. Sabine fra
National Oceanic and Atmospheric Administration ( NOAA ) og hans
kollegaer har gennem en global undersøgelse kunne konstatere at ca. 48 %
af CO2 udslippet fra
afbrænding af fossile brændstoffer ender i havet. Forskerne har beregnet at
havet har optaget mere end 130 milliarder tons af CO2, samt at havet
endnu kan optage ca. 260 milliarder tons CO2.
Problemet er at den store mængde af ekstra Kuldioxid
i havet ændre kemien i verdenshavene, Richard A. Freely, fra NOAA har
undersøgt hvilken effekt som det store Kuldioxid optag i havet har
på Calcium Carbonat ( CaCO3 ), som mange af havet organismer
bruger til at bygge deres skaller af. En forhøjelse af CO2 indholdet i havet
vil medføre at havet bliver mere surt ( PH falder ), når PH falder vil
der være færre carbonat ioner i havet hvilket igen medfører at calcium
carbonat opløses i havet.
Forskernes resultat er, at havet ved de høje
breddegrader, vil være uegnet for mange organismer, hvis udslippet
forsætter resten af dette århundrede og at det eksisterende udslip har en
stor indflydelse på livet i havet allerede.
Kilde: Scientific American -
Bearbejdet og foto: Lars A. Clark
Menu
17-07-2004
Sangfuglene kan klare sig med mindre søvn i trækperioderne
Sangfugle trækker
ofte over enorme afstande, når de trækker mellem deres sommer og
vinterkvarter. Da sangfuglene helst trækker om natten og stadigvæk er
aktiv om dagen, så mindsker de deres mulighed for at få noget søvn.
Ruth Benca fra
University of Wisconsin at Madison og hendes kollegaer har fundet at
sangfuglene i trækperioden kan klare sig med meget mindre søvn end
normalt – forskerne undersøgte
The white-crowned sparrow (Zonotrichia leucophrys), trækker i
naturen mere end 4000 km to gange årligt, mellem vinterkvarteret i det
sydlige Californien og sommerkvarteret i Alaska.
Forskerne
undersøgte nogle indfangede vilde fugle i en periode på et år. I denne
periode viste fugle sig at
være mere aktive i trækperioden, hvor de hoppede og slog mere hyppigt
med vingerne end uden for trækperioden. Det viste sig også at fuglene
hurtigere faldt i REM søvn
(Rapid Eye
Movements = REM). Hos mennesker forbindes denne søvn bl.a. med drømme.
Om natten i trækperioden hvor de frit levende fugle fløj, var de
indfangede fugle også fuldt vågne og var i stand til at lære nye ting,
hvilket indikerer at fuglene ikke delvis sov.
Forskerne undersøgte også om mangler på søvn uden for trækperioden,
havde en negativ effekt på fuglene, dette blev bekræftet. Det betyder at
Sangfuglene er i stand til at administrere mindre søvn i trækperioderne,
uden det får nogen negativ effekt på fuglenes adfærd og kompensere det
med søvn uden for trækperioderne, hvor mangel medfører en negativ adfærd
hos fuglene.
Det er endnu uvis hvordan sangfuglene er i stand til af regulere
søvnbehovet – men det er et spændende felt der måske kan kaste lys
overfor, hvorfor mange mennesker bliver depressive om vinteren og
hvorfor nogle mennesker lider af søvnproblemer.
Kilde: Scientific American -
Bearbejdet og foto: Lars A. Clark
Menu
17-07-2004
Millioner af fugle skydes ulovligt på Malta.
Malta der ligger i middelhavet mellem
Europa og Afrika er et perfekt hvilested for fugle på træk. Det gælder bl.a.
danske fuglearter som hvepsevåge, rørhøg, mursejler og nattergal. Historisk set
har man altid skudt fugle og indfanget fugle på Malta, der er derfor
indgået en overgangsordning mellem Malta og EU omkring overholdelsen af
fuglebeskyttelsesdirektivet. Den betyder bl.a. at Malta i en kort årrække må jage
visse fuglearter om foråret (i modsætning til andre EU-lande) og de må fange
visse småfugle i fælder (også i modsætning til andre EU-lande).
Problemet på Malta er at man ikke overholder
disse aftaler samt at EU heller ikke gør noget ved det. Det er et meget
presserende problem da der hvert år fanges tre millioner finker i net og fælder
på Malta. Der skydes uhyggelige mængder af fugle, f.eks. nedskydes der
årligt 200.000 lærker, 80.000 - 240.000 mursejlere, 240.000 - 550.000
drosler, 160.000 - 430.000 svaler, rovfugle der har været fredede siden
1980 skydes, man regner med at ca. 50.000-80.000 rovfugle skydes årligt.
Jægerne begår deres forbrydelser i fuld
offentlighed. I 2002 blev således både svaner og flamingoer skudt for øjnene af
turister, ligesom hundredvis af hvepsevåger blev mejet ned og mange efterladt
døende på offentlige veje. Desværre er mange af de fugle som dræbes på Malta,
ynglefugle fra Nordeuropa, herunder Danmark.
Kilde:
www.dof.dk - bearbejdet af: Biolog Lars A. Clark
Menu
18-07-2004
Forskerne
forsøger at finde årsagen til den Brune pelikans dårlige tilstand
I det sydlige Californien har man i den
seneste tid registreret mange fund af udmagrede og dehydrerede
Pelikaner, på strækning mellem Oceanside og La Jolla.
Ifølge Jane Hendron, der er
talskvinde for U.S. Fish and Wildlife's Carlsbad office, er der flere
tusinde individer af den Brune Californiske Pelikan (optælling I 1999).
I 60'erne og 70'erne brugte man DDT til at udrydde insekter i stor stil
i USA, dette medførte at Den brune Pelikan næsten blev udryddet, DDT'en
blev opkoncentreret i de fisk som Pelikanen spiste, hvilket medførte
dårlig fertilitet hos pelikanen samt at ægskallerne blev tynde. Den Brune Californiske Pelikan
(Pelecanus
occidentalis californicus), som er en af fire underater er dog stadig en truet art og er opført
som truet af både myndighederne i Californien og af de føderale
myndigheder.
I bestræbelsen på at redde så
mange fugle som muligt har Seaworld I den forløbne tid haft mere end 115
unge pelikaner i pleje, hvilket ifølge Seaworlds talsmand er 8 gang
flere end normalt, af de 115 fugle er det kun lykkedes at redde de 60.
Forskerne har endnu ikke
fundet årsagen til de umagrede og dehydrerede fugle, men research
scientist Frank Gress, fra California Institute of Environmental
Studies, udtaler at den Brune Californiske Pelikan I 2003 og 2004 har
haft en meget stor fødsels rate i bestanden, specielt på West Anacapa
Island, der er den Brune Pelikans største yngleplads.
Årsagen er
endnu uklar
Det mest sandsynlige og
bedste bud på årsagerne i følge mange forskere, at makrellen og
sardinerne, som er pelikanens hoved ernæring er forsvundet i området. En
Kombinationen af at fiskene er forsvundet og at der er kommet flere
pelikaner til, på grund af den store fødselsrate de sidste par år, har
muligvis medført at pelikanerne har problemer, med at finde føde, især
ungfuglene.
Senior havbiolog Dale
Sweetnam fra California Department of Fish and Game, er dog ikke helt
enig i den teori, han har sammen med sine kollegaer undersøgt fiskernes
fangst af kystfisk, hvor Pelikanerne også fanger deres føde og intet
tyder på at mængden af fisk er ændret og det tyder heller ikke på at
fiskene er trukket længere ud på havet, hvor pelikanerne normalt ikke
fouragerer.
Der ej heller noget der tyder
på at Pelikanerne er blevet forgiftet af biotoksiner der produceres af
alger eller lignende organismer. Selv om man i de seneste år har set
flere tilfælde, af denne form for forgiftning, så tyder intet på at det
er biotoksiner der er skyld i Pelikanernes problemer.
På trods af mange
undersøgelser har man endnu ikke fundet den endelige forklaring på at
der ses flere og flere udmagrede og dehydrerede Pelikaner langs kysten
mellem Oceanside og La Jolla.
Man kan
konstatere:
-
At der ses flere og flere
udmagrede og dehydrerede fugle
-
at havtemperaturen er
steget og at det har måske ændret fiskenes adfærd.
-
At den Brune Californiske
Pelikan yngler tidligere end nogensinde før, i 2003 begyndte
pelikanerne at bygge reder allerede i slutningen af november, ellers
har det tidligste tidspunkt i de sidste 35 år været begyndelsen af
december.
-
at Pelikanerne bygger reder
på steder hvor de ikke tidligere byggede reder. Det sidste skyldes
sikkert den øgede stigning i bestanden af Pelikaner.
-
At der ikke kan konstateres
nogen væsentlig ændring af bestanden af de fisk som pelikanerne æder.
De bedste bud på årsagen er
derfor:
