Rørdrum (Botaurus stellaris)
Den amerikanske Rørdrum (Botaurus lentiginosus) er set i nordjylland ved Vejlerne. Rørdrummen tilhører ordenen: Storkefugle of familienHejrer. Den herboende Rørdrum (B. stellaris) har korte ben og til forskel fra andre hejre har den en tyk hals. Ffjerdragten er brunlig med sorte pletter/striber. Rørdrummen lever skjult i sivene, men kan oftes høres på grund af den karakteristiske dybe strubelyd "uy-brummb"
Den amerikanske Rørdrum kendes fra den europæiske ved at have en lidt lysere fjerdragt.

Engsnarren (Crex crex)
er vendt tilbage. I over 30 år, har Varde ådal ikke genlydt af den karakteristiske lidt raspende rærrp-rræærrp lyd som er Engsnarren( Crex crex) sang - men efter 30 års fravær er Engsnarren tilbage igen i Varde ådal. Alt i alt , findes der måske maksimal 4 par engsnarrer, og genkomsten af engsnarren viser, at det kan betale sig at passe på naturen - Det er Ornitologer med tilknytning til Varde Ådal projektet der har hørt engsnarrens parringskald, her blot tre år efter projektets begyndelse. Det er en berigelse af den danske natur, at Engsnarren er vendt tilbage. Engsnarren ell. Vagtelkonge (ældre dansk navn) tilhører familien af vandhøns, der foruden Engsnarren i danmark omfatter Vandriksen, Grønbenet Rørhøne, samt Blishønen. Engsnarren lever på åbent, dyrket og udyrket land . f.eks. enge med højt græs, kornmarker o.lign. - og at Engsnarren netop er vendt tilbage i Varde Ådal området, skyldes at landmændene mod økonomisk kompensation har plejet området og dyrket markerne mindre intensivt. Engsnarren er en mellemstor vandhøne med en længde på 26 cm. Den har en slank og sammentrykt krop, vingerne er brede, korte og lidt afrundede. benene er lange of med kraftige tæer. Ryg og vinger er sortbrun, nærmest plettet (se foto, bryster rødbrun til gråt,  og på de rødbrune sider er der hvidlige striber. Hovedet er gråligt med en rødbrun stribe der går fra næbbet over øjet og ned langs halsen. Engsnarren lever primært af insekter og smådyr som snegle, regnorme o.lign. - den bygger sin rede i en fordybning på jorden, godt skjult af det høje græs den foretrækker at leve i. Engsnarren lægger 8-10 æg i sin rede Ungerne forlader straks reden når de er udklækket og er flyvefærdige i løbet af 5-6 uger. Engsnarren er en trækfugl der om vinteren trækker til Afrika. Med sin tilbagekomst til den danske natur er der håb for at, den igen vil forekomme i stort antal.

Kogalskab (BSE)
Kogalskab (BSE = bovine spongiform encephalopathy = kvægs svampeformede hjernetilstand) er en dødelig sygdom, der forårsages af et protein "Prion", der angriber hjernen hos kvæg og sansynligvis nogle få andre dyrearter. Smitten sker, når dyr fodres med benmel, herunder hjerne og rygmarv fra inficerede dyr. Alt tyder på, at BSE ad denne vej også kan overføres til mennesker ved f.eks. at spise hjerne eller rygmarv fra inficerede køer, eksempelvis "T-bone steak". Hos mennesker kaldes den dødelige sygdom Creutzfeldt Jacob sygdom. Økologisk kød fra besætninger, der har været økologiske i over 10 år, vil sansynligvis ikke være inficeret med BSE, da inkubationstiden er ca. 8-10 år og da det samtidigt er forbudt at fodre økologiske køer med kød og benmel.

Status:
Over 200.000 britiske køer har været syge af kogalskab fra slutningen af 1980’erne og til i dag. Ud over at sygdommen har betydet tab på flere milliarder kroner for de britiske landmænd, har den også forårsaget mere end 70 menneskers død. Andre europæiske lande har konstateret kogalskab i deres nationale besætninger, og her sidst i juni måned også både i Tjekkiet og Grækenland ,men ingen andre steder i så stort et omfang som i Storbritannien. I Danmark er der kun konstateret et tilfælde af kogalskab, d. 27. februar 2000. Fundet af en inficeret ko, betød at man straks indførte nye slagtemetoder, hvor man fjerner de dele af koen, hvor smitten med kogalskab kan forekomme, dvs. hjerne og rygmarv.

Ud over den nye slagtemetode har Fødevaredirektoratet indført en udvidet kontrol, der indebærer at 15.000 dyr skal undersøges for kogalskab, hver år. Overvågningsprogrammet trådte i kraft i begyndelsen af oktober 2000. Den udvidede kontrol har indtil dato ikke ført til nye fund af syge dyr.










Mangrover.
Mangrover er meget produktive skove, der er karakteriseret ved daglige oversvømmelser, som følge af tidevandets cyklus. De findes primært i tropiske egne. Skovene er buffer-zoner mellem land og hav. De modvirker erosion og anses ligefrem for at føre kystlinien længere ud mod havet. Mangrovetræer har et meget karakteristisk rodnet, der ud over at tilføre sedimentet ilt, kan fange partikler i vandsøjlen. Dette er den primære mekanisme bag deres evne til at ”bygge” land.
Ud over at beskytte kysten er mangrover et vigtigt yngleområde for mange organismer, heriblandt fisk, samt vigtige for lokalbefolkningen, der lever og fisker i området.

De tropiske mangroveskove er skrøbelige økosystemer, der er i hurtig tilbagegang. Skovenes areal svinder som følge af en kraftig fremgang i bl.a. rejefarmindustrien i det meste af Sydøstasien. Thailand er i disse år særlig hårdt ramt af denne tendens. Skovene fældes for at give plads til rejefarme og samtidig udnyttes kanalerne i den resterende skov dels som vandkilde og dels til udledning af affaldsvand.
Jo mere intensivt farmene drives des mere miljøbelastende er de. De ekstensivt dyrkede rejefarme har for det første et mindre areal end de intensive farme. Samtidig tager de vand ind i dammen ved hvert ”kuld” rejer, som først skiftes når rejerne høstes (tager omkring 2 måneder). Derefter ledes vandet tilbage til mangroven og processen gentages. Denne form for drift kan give udbytte på omkring 100-300 kg rejer per hektar per år.
I de mere intensivt dyrkede farme gødes vandet og samtidig fodres rejerne med kunstfoder. Gødningen stimulerer algevækst, så der kommer et alge-bloom, hvilket også er ernæringskilde for rejerne. Vandet skiftes løbende, så resten af mangroven bliver mere belastet end tilfældet med de ekstensive farme. I visse farme tilføres også kalk for at opretholde den rette pH i vandet og dermed optimere vilkårene for algevækst. For at undgå iltsvind i selve dammene iltes og/eller cirkuleres vandet. Sådanne intensive farme kan give et udbytte på op til 20 tons rejer per hektar per år.
Når mængden af rejer stiger forøges samtidig risikoen for sygdomme blandt populationen. Derfor tilføres også antibiotika for at undgå tab af produktionen.
Når rejerne er høstet tømmes dammene, og sedimentet fjernes. Dette sediment indeholder høje koncentrationer af næringsstoffer, bakterier og antibiotika. Visse steder opsamles sedimentet og spredes over afgrænsede affaldsarealer, mens det andre steder spredes i mangrovens vandkanaler.

Undersøgelser viser, at sedimentet i mangroven kan optage en del overskydende næringsstoffer i forhold til hvad der naturligt findes i systemet. Men evnen til at optage de overskydende næringsstoffer vil med tiden overskrides, afhængig af antallet af farme og belastningen af disse, med katastrofale ændringer til følge.

I mangroven er der en fin balance mellem planter, sediment og vand. Mængden af næringsstoffer er begrænsende og der findes mange forskellige mekanismer som tilbageholder næringsstoffer, så de ikke forlader økosystemet. Hvis skovene fjernes og hvis der ydermere tilføres områderne store mængder næringsstoffer fra rejefarmenes spildevand kan denne fine balancegang ødelægges og området, i det ellers næringsfattige vand i troperne, vil langsomt blive eutroft, med følger som allerede kendes fra de danske farvande.

(Baggrunden for denne artikel bunder i mit specialeprojekt ( red:Annemarie Bachmann Olsen ), der udgør en mindre del af en samlet undersøgelse: Et forskerhold bestående af forskere og studerende fra Syddansk Universitet i Odense har i samarbejde med forskere og studerende i Thailand arbejdet på et DANIDA-sponsoreret projekt omkring et mangrovesystem på Phuket, Thailand. De har bl.a. undersøgt næringsstofforholdende i selve mangroven, i de rejefarme, der ligger i mangrove og forholdene lige udenfor mangrove. (5 årigt projekt). Projektet afsluttes i dette år.)