Peru's enestående natur
Nyhed!
Der er i løbet af det sidste år opdaget to fuglearter, man elers havde troet var uddøde og flere af de sjældne fugle arter fra Andes overlever i de små skovslugter i de Peruvianske Andesbjerge.
Peru byder på en meget varierende natur, fra stillehavskystens varme klima, til de høje bjergplato ved Cusco (2300 meter), over de sneklædte bjerge der er hjemsted for kondoren - til det nodøstlige Peru hvor Amazonfloden udspringer og den varme amazonjungle.
| Guanaco - Lama guanicoe | |
| Guanacoen er i familie med Kamelen, Guanacoen har en vægt på ca. 90-120 kg, føder et føl adgangen og kan blive op til 20 år. Guanacoen er meget hårdfør og kan klare sig af en kost bestående af græs blade o.lign. |
Biologi
Guanacoen er slank, benene lange og øjnene
meget store med lange øjenvipper, som man også ser hos den nært beslægtede
kamel.. En nært beslægtet art, der ligner guanacoen, er den mindre vincunja.
Der findes husdyrformer avlet fra guanacoen, og den mest kendte er lamaen, som
indianerne bruger som trækdyr samt alpakaen, der er et ulddyr. Indianerne
bruger ulden til stoffremstilling.
Guanacoer lever i familiegrupper - ofte med en han og flere hunner. Grupper udelukkende med hunner eller rene hangrupper findes også. Føllene bliver født i gruppen, og hunføl forbliver i familien, mens de unge hanner jages væk, når de er ca. 15 måneder.
Guanacoen er tilpasset et liv i højderne. Hjertet er 15% større end hos et dyr af samme størrelse. Guanacoen har ingen problemer med at leve i bjerge i op til 5.000 meters højde. Den tåler høje og lave temperature, stærk vind og høj luftfugtighed. Guanacoen lever af meget energifattig føde og kan klare sig uden vand i mange dage.
Guanacoen er i dag truet, fordi dens levesteder bliver bebygget. Bestandene i Peru, Chile og Argentina overvåges i dag for at vurdere bestandens nedgang
Guanacoer lever i familiegrupper - ofte med en han og flere hunner. Grupper udelukkende med hunner eller rene hangrupper findes også. Føllene bliver født i gruppen, og hunføl forbliver i familien, mens de unge hanner jages væk, når de er ca. 15 måneder.
Guanacoen er tilpasset et liv i højderne. Hjertet er 15% større end hos et dyr af samme størrelse. Guanacoen har ingen problemer med at leve i bjerge i op til 5.000 meters højde. Den tåler høje og lave temperature, stærk vind og høj luftfugtighed. Guanacoen lever af meget energifattig føde og kan klare sig uden vand i mange dage.
Guanacoen er i dag truet, fordi dens levesteder bliver bebygget. Bestandene i Peru, Chile og Argentina overvåges i dag for at vurdere bestandens nedgang
Nanduen -Rhea
americana
Nanduer-Rhea americana, er sydamerikanske strudse, der
minder meget om den afrikanske struds og den australske emu, både i figur
og i levevis. Nanduen bliver op til 150 cm, vejer 25 kg og lægger mellem
15 og 30 æg, der er udruget i løbet af 45 dage. Hos Nanduen er det hannen der
tager sig af redebygning og udrugning. Nanduen har kompakt krop, lang hals med
lille hoved og lange kraftige ben. Nanduens føde beatår af planter, frø,
rødder, frugt, insekter - især græshopper - krybdyr og padder. Der
findes to underarter: Den store nandu og den lille Nandu. Den store
nandu, har grå fjerdragt, og hannen har sort bryst. Den lille nandu er
mindre, med hvide fjerkanter, og hannen har ikke sort
bryst.
Sydamerikansk klapperslange - Crotalus durissus
Sydamerikansk klapperslange - Crotalus durissus
Den sydamerikanske klapperslange og
underarter af den, er vidt udbredt i Peru, Brasilien, Bolivia etc.
Klapperslangen er sammen med Bushmasteren frygtet for sin giftighed. Den
sydamerikanske klapperslange lever i tørre områder på overgangen mellem skov
og savanne/stepper.
Klapperslangen har varmefølsomme områder neden for øjnene (grupper), der registrerer varmestrålingen fra små pattedyr og fugle. .
Ranglen på klapperslangens halespids består af tørre hornringe fra tidligere hamskifter. Bliver slangen ophidset, bevæges halespidsen og den karakteristiske raslende lyd fremkommer
Klapperslangen har varmefølsomme områder neden for øjnene (grupper), der registrerer varmestrålingen fra små pattedyr og fugle. .
Ranglen på klapperslangens halespids består af tørre hornringe fra tidligere hamskifter. Bliver slangen ophidset, bevæges halespidsen og den karakteristiske raslende lyd fremkommer
Flodsvin eller kapivar - Hydrochoerus
hydrochaeris
Flodsvinet er verdens største
gnaver. Flodsvinet har en kompakt krop, et stort hoved, på
næseryggen sidder en sort, skinnende duftkirtel, der især hos hannerne er
meget veludviklet. Denne duftkirtel bruges i parringstiden til at afsætte
duftmærker. Flodsvinet er tilpasset et liv i lavvandede
sumpområder, ørerne er små og både ører og øjne er placeret
højt på hovedet. Flodsvinet har svømmehud mellem tæerne, hvilket gør den til
en god svømmer. Den kan ligge neddykket i vandet i flere minutter man ser tit
at den løber på bunden ligesom flodheste. Flodsvinet holder til i flokke de
vejer ca. 50 -75 kg, og har en længde på 1 meter maks. 1,5
meter.
Flodsvin kaldes også kapivarer. Kapivar betyder "herre over græsset", og navnet har flodsvinene fået, fordi de dagligt græsser på meget store områder. I de tidlige morgentimer og sent på eftermiddagen græsser kapivaren, mens den i den varme tid midt på dagen ligger neddykket i vandet, hvor den æder vandplanter.Flodsvinet minder meget om Flodhesten i sin levevis og udfylder da også den niche som flodhesten har i Afrika - men Flodsvinet er ikke i familie med flodhesten, derimod er den en gnaver dvs. familie med mus, egern og rotter.
Flodsvin kaldes også kapivarer. Kapivar betyder "herre over græsset", og navnet har flodsvinene fået, fordi de dagligt græsser på meget store områder. I de tidlige morgentimer og sent på eftermiddagen græsser kapivaren, mens den i den varme tid midt på dagen ligger neddykket i vandet, hvor den æder vandplanter.Flodsvinet minder meget om Flodhesten i sin levevis og udfylder da også den niche som flodhesten har i Afrika - men Flodsvinet er ikke i familie med flodhesten, derimod er den en gnaver dvs. familie med mus, egern og rotter.