Det
er den tyske Zoologiprofessor Ernst Haeckel (1834-1919), der er ophavsmanden
til begrebet Økologi. Det blev første gang introduceret i et videnskabeligt
værk(1866) , Haeckel's arbejde indeholdt overvejelser om forholdet mellem
levende organismer og deres omgivelser. Økologi: Ordet er sammensat af de
to græske ord oikos (husholdning) og logos (lære), og Ernst Haeckel brugte
det om studiet af naturens økonomi. Økologi kan defineres som videnskaben
om, hvordan levende organismer af enhver art påvirker hinanden og deres
omgivelser. Økologi er således studiet af samspillet mellem dyr og planter
på den ene side og disses fysiske og biologiske miljø på den anden side.
Det fysiske miljø omfatter bl.a. jorden (Lithosfæren) , vandet (Hydrosfæren)
og luften (Atmosfæren), mens det biologiske (biologi Bio =liv, Logos = lære)
miljø består af samspillet mellem organismer af samme art og andre planter,
dyr samt bakterier.Studiet af dette samspil var for Haeckel og dem, der bakkede op om hans teorier, orienteret mod helheder eller sammenhænge (holisme). Her var det ikke nok med de snævre detailstudier, der ellers var kendetegnede den naturvidenskab, der stormede frem i den sidste del af 1800-tallet. For økologien var og er helheden mere end summen af delene.
For en økolog hænger alt sammen: forsvinder en enkelt del i et biologisk kredsløb, eller tilføjes der et nyt og fremmed element, kan det have uforudsigelige og uønskede konsekvenser for den helhed, delen indgår i. Menneskets kontra naturen Når der tales om økologi og forstyrrelser i de økologiske kredsløb, er det alene menneskets indgreb i naturen, der fokuseres på.
Mennesket er med sine aktiviteter en del af det økologiske miljø og har derfor med sine aktiviteter indflydelse på naturens kredsløb - alt for ofte har menneskets aktiviteter haft en forstyrrende indflydelse og har dermed skabt problemer for både dyre- og plantelivet, men også problemer for mennesket selv. Når nogle taler om økologisk krise (f.eks. CO2-udslip), handler det om, at man mener, at menneskeskabte problemer efterhånden har nået så stort et omfang, at de udgør en eksistentiel trussel mod livet på Jorden, og at der derfor bør gøres noget for at ændre udviklingen.