Fugle og eutrofiering af søerne i Albertslund

Vestegnens Ornitologiske Forenings bemærkninger til forvaltningens anbefaling om ikke at fodre fuglene i søerne. Denne skrivelse skal ses som en overordnet vurdering af effekten ved fodring af andefugle i de Albertslundske søer.

1) Mange mennesker finder stor glæde ved at fodre ænder og andre fugle i søerne, det er en af de aktiviteter som hele familien med glæde kan deltage i, samtidig er det en af de få gange hvor man som bymenneske får kontakt til den frie natur, derfor bør man prioritere denne mulighed meget højt.

2) Regulering af fugle bestande sker nemmest ved, at man planter varieret og meget ved søerne. Hermed får man et varieret antal biotoper, der igen betyder, at der i løbet af kort tid vil indfinde sig mange forskellige dyr i området, biodiversiteten øges, mens det samlede antal af dyr vil være konstant (et lille forøgelse kan være resultatet). Ser vi på Brillesøen, så vil en mere varieret bredvegetation og større mængde af bredvegetation resultere i færre gråænder og større repræsentation af andre arter.

3) "Normal" fodring af andefugle vil ikke have nogen væsentlig betydning for eutrofiering af søerne. Andefuglene vil under normale forhold fjerne næringsstoffer fra søerne. Et svane par i Brillesøen får 5 unger a 7 kg. = 35 kg. disse unger vil fjerne sig fra søen i løbet af efteråret, hvilket betyder at der fjernes 35 kg. organiskstof fra søen (vådvægt) – kun forældrene vender tilbage igen om foråret, da der ikke er plads til mere end et svane par i søen. Tilstedeværelsen af svaner i søen betyder, at der hvert år fjernes ca. 35 kg næringsstof fra søen. Det samme princip gør sig selvfølgelig også gældende for de andre andefugle – fodring af fuglene vil blot betyde, at en mindre andel af ungernes vægt, kommer fra organiskstof hentet i søen.

4) Fiskene i søen fjerner ikke næringsstoffer. De lever og dør i søen. Det er derfor vigtigt, at der er balance i fiskebestanden især med hensyn til zooplankton spisende fisk. En del fugle arter æder fisk f.eks. fiskehejre, skallesluger. Hermed bidrager disse fuglearter til fjernelse af organiskstof fra søen.

5) Fugleøer er vigtige. Fuglene får ofte ikke mulighed for, at yngle i bredvegetationen, enten fordi den mangler eller ikke er stor nok, eller fordi løse hunde og mennesker forstyrrer fuglene.

6) Fugleøer er også med til at øge den samlede længde af søens bred f.eks. giver en fugleø med en diameter på 2 meter godt 6,2 meter ekstra bred. Fugleøerne er med sine bredvegetationer med til at give ly for zooplanktonen, og . træ-/busk beplantning på fugleøerne er med til at reducere lysmængden (skygning).

7) Zooplankton er det bedste middel til at fjerne fytoplankton

8) Overskygning er et godt middel til at mindske fytoplankton produktionen

9) Se vedlagte beregninger af Pelle Andersen-Harild "Fodring i bynære søer og indvirkningen på vandkvaliteten"

Der er tre hovedfaktorer der styrer den store primærproduktion i søerne:

Nærringsstof: Store mængder af næringsstoffer i vandet, fra afstrømningsfladerne.

CO2: Rigelig mængder af CO2 og vand til rådighed (kan ikke reguleres)

Lys: Lysintensiteten (stor indstråling)

De faktorer der kan regulerer hovedfaktorerne til den store primærproduktionen er:

Mængden af Zooplankton, zooplankton æder fytoplanktonen

Zoo plankton mængden afhænger af bredvegetation, jo mere bredvegetation og jo flere små fugleøer, desto mere zooplankton, da zooplanktonen kan gemme sig for fiskene i vegetation

Balance i fiske bestanden

Lyseintensiteten, jo mere ly des større primærproduktion. En effektiv regulering af primærproduktionen kan ske ved at skabe mere bredvegetation, skyggende træ beplantning samt små øer i søerne. Hermed dannes der skygge og dermed reduceres indstrålingen og fytoplankton produktionen.

Mere varieret fugleliv, her er det vigtigt, at vegetationen og levestederne er alsidige og uforstyrrede.

Vegetationen

Vi vil som udgangspunkt for vores estimeringer bruge Brillesøen.

Bredvegetation 30%

Overskygning 20%

Fugleøer 10%

Udregnet i procent i forhold til den samlede længde af søens bred. Bredvegetation og Overskygning kan godt forekomme i samme sted. Bredvegetation: Vegetation der vokser i kanten af søen og/eller i selve søen nær bredden f.eks. siv, frytle –De fleste steder i Brillesøen er bredvegetationen svagt udviklet. Overskygning: Overskygning sker de steder, hvor træer og buske har mulighed for at kasteskygge over en del af søen areal, en stor del, af det arealet hvor træerne skygger, er der kun tale om ringe eller delvis skygning. Fugleøer: Fugleøernes bredlængde udgør ca. 8-10 % af søens Bredlængde.

Estimering af primær produktion

Primærproduktionen er f.eks. Brille søen ligger på et niveau af 490 g fytoplankton pr. m2 pr. år - Brillesøen har et areal på ca. 21.000 m2 og primærproduktionen for Brillesøen af algetørstof er 490 gr. Pr. m2 pr. år * 21.000 m2 = 10.290 kg pr. år ( 10 tons ) fytoplankton – Der er derfor rigelig af næringsstof i søen - så de få kilo af brød der ender i søen ved fodring af andefugle ( se vedlagte beregninger af Pelle Andersen-Harild ), er af uendelig ringe betydning. Søer der får deres vand som afstrømning vand og ikke som grundvand (regnvandsbassiner) vil altid have rigeligt med næringsstoffer, da de nedfaldne blade og afblæste jordtyper er næsten ren humus.

Andefugle og andre fugle ved søerne

Tager man udgangspunkt i de beregninger som Pelle Andersen-Harild har foretaget, så er det tydeligt at fodring næppe har nogen særlig betydning, generelt må man antage at andefuglene fjerner organiskstof fra søerne – i nogle få enkelte tilfælde har ekstrem fodring af fuglene måske haft en lille indflydelse på næringsbalancen, men der er næppe nogen steder i Albertslund hvor fodring sker i så stor stil at det kan få betydning for eutrofieringen – I Albertslund bør man således ikke tage skridt til, at forbyde fodring af ænder og heller ikke at opfodre til ikke at fodre– hvis der skal gøres noget, så bør man tage kontakt til de få personer der fodre fuglene i stor stil og lave en aftale med dem om, på hvilke tider de skal fodre fuglene, hvordan de skal fodre fuglene og hvor meget de skal fodre fuglene – der er nu bedre, at tage hånd om to til tre personer end opfodre alle indbyggerne til ikke at fodre. Man skal også være opmærksom på, at fjerner man f.eks. gråænder og svaner fra en sø, så bliver der mere plads til f.eks. flere troldænder (der ikke absolut kræver, at bo i søen) og blishøns – disse fugle æder Zooplankton , der igen er med til at æde fytoplanktonen – resultatet vil være mere fytoplanton.. I øvrigt har blishøns for vane at ødelægge bundvegetationen, især når der er ringe bredvegetation.

Vestegnens ornitologiske forening foreslår:

Der tages kontakt til de få personer der i stor stil fodre fuglene i søerne og aftaler en foderplanlægning sammen med dem og eventuelt i samarbejde med vestegnens ornitologiske forening.

Der iværksættes en biologisk undersøgelse af søernes tilstand, enten ved at ansætte en biolog til at lave eutrofierings bedømmelse af søerne og recipient bedømmelse af vandløbene, samt udarbejdning af en biologisk handlingsplaner for søerne og vandløbene, alternativt kan kommunen rette henvendelse til "Videnskabsbutikken ved Københavns Universitet" og få nogle økologi specialestuderende til at lave de ovennævnte grundige biologiske undersøgelserne, i så fald vil Vestegnens ornitologiske forening gerne stille sig til rådighed som eksterne vejledere og miljøbutikken kunne danne udgangspunkt for et sådan samarbejde. Vestegnens ornitologiske forening opfodre til, at man ikke laver yderligere henstillinger om "ikke at fodre fuglene i søerne", vi ser også gerne, at de eksisterende henstillinger fjernes og i stedet erstattes af oplysningstavler om fugle livet i søerne og behovet for fodring.

Vestegnens ornitologiske forening ser gerne, at man arbejder for at øge bredvegetationen i søerne samt skaber noget mere træ beplantning ved søerne, således at man ad denne vej kan reducere fytoplankton produktionen – f.eks. kunne man i Rådhussøen hænge nedsænkede plantekasser langs kanten af søen og udsætte planter som åkander i søen – hvilket vil bevirke at søen fremstod som en kønnere sø og en sø med betydeligt mere varieret dyreliv og planteliv.

Vestegnens Ornitologiske Forening

Formand Biolog, Adfærdsbiolog

Lars A. Clark tlf. 43 62 06 82

Best. Medl. Biolog, PhD

Jens-Erik Tingstedt tlf. 43 42 21 38