Bjørn Lomborg går galt i byen, hans
beregninger hviler på et helt forkert grundlag.
- For det første kan aluminiumsdåser ikke
brænde og afgive energi.
- For det andet forhindrer pantsystemet
svineri i naturen, der ligger allerede desværre alt for mange dåser og
flyder, sidst jeg gik en lille tur i Vestskoven fandt jeg ti tomme dåser,
det er skammeligt.
- For det tredje Lomborg har ikke indregnet
den energi der bruges til udvinding af aluminium og transport af aluminiumet
til Danmark, dvs. et meget snævert syn på livscyklus.
- For det fjerde selv om man kunne få
energi ud af dåserne, så vil mange kraftvarmeværker ikke kunne bruge/sælge
den ekstra energi de ville få fra dåserne - men nu kan aluminiums dåser ikke
bruges som brændsel.
- For femte hvis vi smider dåserne i
skraldespanden i stedet for at genbruge dem, så får vi i sidste ende et
deponeringsproblem, hvor skal vi gøre af det ekstra
affald.
- for det sjette sikrer retursystemet, at
Danmark kan indfri kravene i EU's emballagedirektiv om
genanvendelse
Alt dette burde et miljø
økonomisk institut have taget højde for, men det er ikke sket - det er
uværdigt for danmark at tænke på at institutet udadtil repræsenterer
Danmark.
Mit forslag til det bedste
miljøøkonomiske tiltag i lange tider, er at nedlæg Lomborgs institut, lad
instituttets arbejdsområde komme ind under miljøstyrelsen, i miljøstyrelsen
findes der allerede mange dygtige folk, der kan lave rigtige
miljøøkonomiske beregninger.
Herved kunne Regeringen mindste spare,
en direktør løn, spare udgifter til dårlige rapporter, hvilket nemt kan beløbe
sig til mindst 1 million pr. år, herudover kan man ved en sammenlægning opnå
en meget stor synergi effekt, ved at lade statistikere, miljøfolk/biologer og
økonomer samarbejde, og hele dette potentiale/grundlag besidder
miljøstyrelsen. Det ville være et sandt udtryk for
miljøøkonomi.
Næstformand i Grønne
Familier
Lars A.
Clark