Svamperiget

Af biolog Kasper Jensen Busk




Taksonomi

Indenfor svamperiget er der foretaget en systematisk opdeling af svampene i diverse grupper og undergrupper osv. ordnet efter strukturer i svampenes kønnede formeringsorganer. Endelserne på disse betegnelser afslører hvor i hierakiet man befinder sig:

  • Række: -mycota
  • Underrække: -mycotina
  • Klasse: -mycetes
  • Underklasse: -mycetididae
  • Overorden: -anae
  • Orden: -ales
  • Familie: -aceae
  • Slægt: -a, -us, -um
  • Art: -

Eksempelvis er Svamperiget opdelt i 4 forskellige rækker:

  • Ascomycota (sæksvampe)
  • Basidiomycota (basidiesvampe)
  • Zygomycota (koblingssvampe)
  • Chytridiomycota (piskesvampe)

For yderligere information om opdelinger indenfor de 4 rækker henvises til www.mycokey.com












Karaktertræk

Svampe kendetegnes ved følgende:
  • Eukaryot celletype dvs. med cellekerne.
  • For det meste flercellede (med undtagelse af gær).
  • Heterotrofe ligesom dyrene.
  • Cellevægge primært opbygget af kitin i modsætning til planternes cellulose. Hos dyr findes ikke cellevægge.
  • Pladeformede mitokondriecristea ligesom planterne.
  • Har ligesom dyrene ingen kloroplaster.
  • AAA-syntesevej.












Kendte eksempler
"Gode"

  • Bagerigær
  • Spisesvampe: champignon, rørhatte, kantareller osv.
  • Svampe der giver smag til oste såsom Penicillium camemberti
  • Enzymer
"Onde"
  • Ringorm
  • Fodsvamp
  • Allergi
  • Mug på madvarer
  • Råd i bygninger

















Antal

Der er beskrevet omkring 100.000 svampe. Det reelle tal er der stor uenighed om, men et mæglende bud er, at der findes omkring 1.500.000 svampe.
































Ordbog

Kloroplast (grønkorn): Organel (cellulært organ), hvori fotosyntesen finder sted. Forekommer hos planter og alger.

Autotrofi: Det at en organisme kan danne alt sit organiske stof ud fra uorganisk materiale vha. energi fra lys eller redoxprocesser. Omfatter planter og visse bakterier.

Heterotrofi: Det at en organisme optager kulstof i organisk form, der er opbygget af andre organismer. Omfatter alle dyr, svampe og visse bakterier.





























































Generelt om svampe
Er svampe planter eller dyr? Svaret er hverken eller. Svampene tilhører deres eget rige indenfor biologien, nemlig svamperiget. Svampens placering i et rige for sig selv kan begrundes ud fra nogle få cytologiske (cellulære) karakterer som gennemgås senere.

I almindelig sprogtale forbindes "svampe" med champignoner eller andre mere eksotiske spisesvampe. Disse spiselige vækster er blot en del af svampen kaldet frugtlegemet og kan sammenlignes med blomsten på en plante. De fungerer som svampens kønnede formeringsorgan og spreder sporer der spirer til nye svampe. I naturen findes også mange andre svampearter, som ikke producerer disse store mere eller mindre velsmagende frugtlegemer.

Den anden del af svampen, som står for optag af næring, kaldes for myceliet og er opbygget af hyfer. Denne del af svampen gennemvæver svampens substrat (levebrød), der eksempelvis kan bestå af vand, jord, træ, madvarer, dyr eller mennesker.

Svampe spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, såsom nedbrydere af dødt organisk materiale, snyltere på levende organismer eller som livsnødvendige partnere i plante/svampe-samarbejder kaldet mykorrhiza.

Opbygning
Svampe er oftest flercellede organismer opbygget af kæder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er mellem 2 og 20 mm (0,002 mm til 0,020 mm) i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte øje.

Et mycelie. De enkelte
celler er afgrænsede
og cellernes cellekerne
er markeret med en sort
prik. En sammenhængende
række af celler udgør
en hyfe, og et
sammenhængende system
af hyfer udgør et mycelie.


Hyferne dannes i stort antal af den enkelte svamp, og større forgrenede net af disse hyfer udgør myceliet, som kan betegnes som selve svampeindividet og som er det organ der optager og bearbejder næringsstoffer. Ofte vil et sådan mycelium kunne ses uden brug af mikroskop.

Mycelierne ses som
vatagtige strukturer,
der gror cirkulært ud
fra udpodnings-site.




Svampene indeholder ikke kloroplaster og kan derfor ikke selv opbygge deres sukkerstoffer. Herved er svampe heterotrofe organismer ligesom dyr og modsat de autotrofe planter. I stedet optager svampene sukkerstoffer over cellemembranen via diffusion. De fleste svampe udskiller enzymer over cellemembranen, som udøver deres virkning uden for svampecellen. Enzymerne katalyserer (fremskynder) de processer der forløber under nedbrydning af mere eller mindre komplekse kulhydratmedier. Dette kunne eksempelvis være en træstamme eller et æble. Når sukkerstofferne er tilpas nedbrudte til en størrelse for hvilken det er muligt at passere cellemembranen vil svampen optage de energirige sukkerstoffer. For at anskueliggøre hvad der sker kan denne proces sammenlignes med den proces der finder sted når mennesker indtager kulhydratrig kost. Når først føden har nået mavesækken, udskilles der diverse enzymer hertil, som bl.a. virker ved at nedbryde store kulhydrater til mindre kulhydrater der kan passere fra mavesækken over i blodbanen.

De karakteriseres ved kitinholdige cellevægge, ergosterolholdige membraner (ergosterol er unikt for ægte svampe) mitochondrier med flade cristae - de er rørformede hos ægsporesvampe (Oomycota) - samt at de syntetiserer lysin via alpha-aminoadipinsyre (AAA-syntesevej) i modsætning til Oomycota og planter der syntetiserer lysin via di-amino-pimelinsyre (DAP-syntesevej).

Gærceller
Ikke alle svampe er begrænset til at danne hyfer. Visse svampe kan tillige danne gærfaser, og nogle er endda helt begrænset til denne vækstform. Gærfaser består af enkeltvise levende celler, ofte tilnærmelsesvist kugleformede omkring 10 mm i diameter. De lever ofte anaerobt (uden ilt) og formerer sig ukønnet, groft sagt ved, at cellen vokser til dobbelt størrelse og deler sig i to. Cellerne er haploide (har ét sæt af hvert kromosom) og udsættes gærcellerne for ugunstige forhold vil de finde sammen to og to for så at sige at parre sig. To celler der finder hinanden smelter sammen for at danne en stor diploid celle, som efterfølgende kan undergå meiose under dannelse af meiosporer eller sagt med andre ord kønnet formering.



Gærceller. En gruppe af
gærceller, hvis diameter
er ca. 10 mm. Udsnittet
udgør 0,1 gange 0,1 mm.

Gærceller kendes fra hverdagen som bageri-gær (Saccharomyces cerevisiae). I denne sammenhæng kan det nævnes, at en pakke gær (50 g) ca. indeholder 50 milliarder gærceller. En anden kendt gærsvamp er Saccharomyces carlsbergensis som bruges til brygning af øl.

Økologi
Alle svampe er heterotrofe organismer, men anvender indbyrdes forskellige strategier i kampen om næringsstofferne. De kan være

Svampe der skaffer næring ved at nedbryde dødt organisk stof (nedbrydere, parasitter og predatorer) benævnes samlet saprotrofer.

I modsætning hertil indgår mutalisterne i et afbalanceret "venskabeligt" samarbejde med autotrofe organismer. Ofte foregår dette samarbejde ved at den autotrofe organisme (plante eller alge) leverer sukkerstoffer til svampen, mens svampen leverer uorganiske næringsstoffer og vand til autotrofen. Fidusen i dette samarbejde skal ses i, at autrofens force er evnen til at omdanne luftens CO2 til sukkerstoffer, mens svampens force er evnen til at optage næringstoffer fra omgivelserne idet deres tynde og vidt forgrenede mycelier har en stor kontaktflade til omgivelserne. Eksempler på sådanne symbioser er likener (svamp/alge) og mykorrhiza (svampeinfektion af planters rødder).

Formering
Formering og spredning sker under dannelse af sporer, som svarer til planternes frø. Sporer dannes sjældent direkte fra myceliet, men derimod fra strukturer af teleomorf eller anamorf karakter. Teleomorfer, også kaldet frugtlegemer, står for den kønnede formering, mens anamorfer står for den ukønnede formering:

Teleomorfer (frugtlegemer): Den teleomorfe struktur kan være frugtlegemet på en basidiesvamp, og et eksempel herpå er champignoner som man spiser. Det vil sige, at de champignoner man spiser er teleomorfe formeringsorganer eller sporedannere som er dannet fra myceliet der kan betegnes som selve svampeindividet.

Frugtlegeme af
basidiesvampen
Cinnober-vokshat
(Hygrocybe Coccinea).

I den teleomorfe struktur sker den kønnede formering der er et resultat af meiotisk celledeling, hvor det genetiske materiale i de dannede sporer er en blanding af det genetiske materiale fra to forskellige svampeindivider, sådan som det også foregår hos mennesket. En spore som er dannet fra svampens teleomorf og hvis genetiske materiale er en meiotisk mikstur af to andre svampes genetiske materiale, kaldes meiosporer.  

Anamorfer: Anamorfe strukturer er ikke i samme grad som teleomorfer synlige i naturen. I de anamorfe strukturer sker en dannelse af ukønnede sporer (mitosporer), der giver afkom som er eksakte genetiske kopier af modersvampen.

Anamorf af
sæksporesvampen
(ascomycetes)
Grenet stødsvamp
(Xylaria Hypoxylon).







Fungi imperfecti er svampe der helt har bortreduceret evnen til at gennemgå kønnet formering og som kun sporulerer fra det anamorfe stadie. Et kendt eksempel på en sådan "uperfekt svamp" er koblingssvampen (zygomycota) mug (Mucor).  

Bestemmelse

At bestemme og navngive svampe er et meget møjsommeligt og besværligt arbejde, som kun de færreste (ingen) mestrer til fulde. Som almindelig svampeinteresseret skal man dog ikke give helt fortabt. Det er muligt at tilegne sig kendskab til de mest almindelige danske svampe, herunder dejlige spisesvampe. For at opnå denne kunnen kan man

Når det drejer sig om spisesvampe er det dog altid klogt at rådføre sig med personer der har erfaring hermed.

Kendte (eller forvirrende) eksempler som ikke tilhører de ægte svampe

·        Slimsvampe (Mycetozoa): De er opbygget af eukaryote celler, som mangler cellevægge og som kan optage fast føde (hvilket ikke er en egenskab hos ægte svampe) bestående af bl.a. dødt organisk materiale og bakterier. I sin tid har de fået betegnelsen –svampe pga., at de overfladisk ligner svampe, idet de danner svampeagtige frugtlegemer og spredes vha. sporer. Desuden lever de til dels i samme miljøer som svampene. Slimsvampene kan beskrives som organismer, der på et tidspunkt af deres livscyklus, minder om svampe, medens de på andre tidspunkter af livscyklus minder om amøber, dvs. dyr. På billedet herunder ses slimsvampen Brefeldia maxima, der er ved at nedbryde en gammel elmestamme.

Slimsvampen
Brefeldia maxima.

 

·        Ægsporesvampe (Oomycota): har eksempelvis cellevægge af cellulose samt stadier med piskesvingstråde. Disse træk kvalificerer ægsporesvampene til at være alger. Heraf er kaldes de også ægsporealger.

Alle spørgsmål ang. svampe er velkomne og kan rettes til k@nybro.dk.


Links

 


Litteratur

    Petersen, J.H., (1998): Svamperiget. Gads Forlag. København.
    - God, pædagoisk og illustrativ indgangsvinkel til svampenes verden.

    Svampe. Ud gives af Foreningen til Svampekundskabens Fremme og udkommer to gange årligt.
    - spændende blad for den der har et basalt kendskab til svampe.