Notat om:

Fodring i bynære søer og indvirkningen på vandkvalitet - med Albertslund som eksempel

Udarbejdet af:     Pelle Andersen-Harild

I de seneste år er det ved flere lejligheder blevet hævdet, at fodring af andefugle I søer og parker er til skade for "naturen". Tilførslen af næringsstoffer via foderet skulle forurene (bedre udtrykt måske eutrofiere) søen eller vandhullet og føre til, at vandplanterne skulle forsvinde og vandet bliver uklart og grønligt.

I litteraturen er der yderst få oplysninger om omfanget og virkningen af publikums fodring af andefugle med brød og lignende. I en tysk undersøgelse henstillede man til publikum ved et kursted ikke at fodre fuglene ved to nærliggende søer og herved lykkedes det at halvere antallet af blishøns, gråænder og knopsvaner ved to fodersteder. Projektets hovedsigte var mere at pædagogisk art - nemlig at mindske den menneskelige påvirkning at et lokalt økosystem og bevare området i så naturlig en tilstand som muligt.

Massivt opdræt at Gråænder med henblik på udsætning til jagt sker ofte i mindre søer. Her opdrættes ofte hundredvis eller tusindvis af ænder i søer med et areal på under en halv hektar og med massiv fodring med korn etc. Skov- og Naturstyrelsen har i sin administration at beskyttede naturtyper afgjort, at etablering at andeopdræt søer, hvor dette hidtil ikke har fundet sted, kræver dispensation i forhold til naturbeskyttelsesloven, idet fodringen og de mange opdrætsænder ændrer de naturlige forhold I søen radikalt. På samme måde kræves der også tilladelse til udsætning at f.eks. Græskarper, idet denne fiskeart også ændrer de naturlige forhold i en sø p.g.a. af omfattende fortæring at vandplanter.

Generelt mangler der altså undersøgelser til belysning af virkningen af publikums fodring af vandfugle. Fodring at vandfugle er en populær aktivitet I stort set alle bynære søer og anlæg. Mange mennesker - og ikke mindst børn - har stor glæde at den mulighed for at iagttage fugle på ganske nært hold, som fodringen giver. Den pædagogiske betydning dette har, er givetvis meget stor.

Desværre mangler der helt undersøgelser at hvor store mængder brød og andet foder publikum uddeler til fuglene, variationen heraf I løbet at ugen og året, og hvor stor en del at fuglenes fødebehov, der dækkes ved fodring. Det er ligeledes uklart, hvilken effekt fodring har på lokale vandfuglebestandes størrelse.

Når man fodrer vandfuglene i en sø er det jo ubestrideligt, at der tilføres stoffer til området som ikke var der i forvejen. Nedenfor er foretaget nogle overslagsberegner over fodringens betydning for næringsstofbelastningen med kvælstof og fosfor I mindre bynære søer. Desuden gøres der nogle betragtninger over forholdet mellem fugle og fisk I søer og fiskenes betydning for næringsstofomsætningen.

Fugleforekomster

De almindeligste vandfugle i bynære søer er gråænder, Blishøns, Knopsvane, Troldand, Hættemåge og Stormmåge. De fleste af disse arter er planteædere og/eller insektædere. Desuden tager de alle i større eller mindre grad uddelt foder. Itabellen nedenfor er angivet typiske fødeemner for de enkelte arter i ferskvand.

Art	Fødeemner
Gråand	Plantefrø, insekter, insektlarver samt snegle
Blishøns	Vandplanter, snegle, muslinger samt græs
Knopsvane	Vandplanter, græs
Troldand	Insektlatver, snegle. muslinger
Hættemåge	Insekter, regnorme, småfisk, snegle samt insektlarver

Antallet af fugle i Albertslund småsøer er ikke optalt systematisk året igennem. Stikprøver fra sommerhalvåret 1998 viser følgende typiske forekomster i en række søer:

Sø	Gråand	Blishøne	Knopsvane	Troldand	Måger
Rådhussø	125	8	4 voksne + 9 unger	5	10
Stadionsø	20	3	2 voksne + 9 unger	0	25
Brillesø	60	3	2 voksne	0	10
Roholmsø	20	2	2 voksne	5	25
Egesø	40	5	2 voksne + 5 unger	0	10
Naverland	15	0	2 voksne + 5 unger	0	20
Tueholmsø	75	25	2 voksne + 5 unger	20	50
Hyldager sø	10	0	0	0	0
Stenslettesø	5	0	0	0	0

Andre arter f.eks. taffeland og pibeand forekommer kun i mindre antal og er af perifer betydning i relation til fodring.

Gennem de sidste 20 år er der i Albertslunds søer ringmærket over 300 svaneunger. Ungerne bliver ved mærkningen målt og vejet. Vægten er en god indikator for ynglelokalitetens kvalitet. De fleste unger mærkes omkring 1. september og for fugle mærket før eller efter 1.9. +/- 5 dage er vægten korrigeret efter en standardvækstkurve til dette tidspunkt.

For otte forskellige søer i Albertslund svinger gennemsnitsvægten fra 6.5 kg til 8.8. kg, men med variationer fra år til år, som ikke vil blive analyseret her. De laveste svanevægte findes I søer uden undervandsvege- tation og med ingen eller meget begrænsede muligheder for græsning på land (Hyldager Sø, Naverland, Rådhussøen), hvorimod de højeste vægte findes I søer med mange undervandsplanter (Egesø) evt. kombineret med gode græsningsmuligheder på land: Stadionsø og Brillesø. Selvom fodring af svaner kan øge en lokalitets kvalitet for svaner, ses det samtidig, at selvom der fodres ganske intensivt på en lokalitet - f.eks. Rådhussøen - er dette I sig selv ikke tilstrækkeligt til at sikre en høj vægt. Der skal grønne planter til.

 

Omfanget af fodring< /STRONG >

Der foreligger ingen eksakte oplysninger om de mængder foder, der gives til vandfuglene. Heller ikke fra andre områder er det lykkedes at finde oplysninger om de mængder foder publikum bringer til et område. I overslagsberegningerne nedenfor er der regnet med en daglig tilførsel på 3 kg brød pr dag I sommerhalvåret (medio marts - medio oktober) til en sø med et areal på ca. 1 ha og en vandfuglebestand bestående af 25 Gråænder og 2 voksne Knopsvaner med 5 unger. Om vinteren antages fodringen I de fleste småsøer at være af begrænset omfang. Der er selvfølgelig stor forskel fra sø til sø. Rådhussøen og Brillesøen modtager formentlig større mængder end de fleste andre søer.

Kvælstof

Kvælstof i en lille sø i Albertslund er der et par svaner med fem unger og 25 Gråænder. Hver dag kommer lokale beboere med brødrester, I alt svarende til Ca. 3 kg brød (svarende til 5-6 store franskbrød). Højst halvdelen spiser svanerne resten ender I gråænderne og en del forsvinder mågerne med straks. For overskuelighedens skyld regner vi med at fodringen finder sted fra svanerne kommer I midten af marts og indtil ungerne letter og forsvinder I midten af oktober. I denne periode bliver der fodret med 3 kg x 210 dage eller 630 kg brød i alt. Da hvert kg brød indeholder 85 gram protein, svarende til ca. 14 gram kvælstof, vil det sige, at der I alt bliver tilført 8.8 kg kvælstof til søen. Hvoraf altså halvdelen eller 4.4 kg fortæres af svanerne.

I løbet af det samme tidsrum øges mængden af svanekød fra forældrenes Ca. 20 kg ved ankomsten i marts til den samlede families ca. 70 kg i midten af oktober. En tilvækst på 50 kg. ca. 4% af en svanes vægt er kvælstof, d.v.s. at Ca. 2 kg kvælstof er optaget i ungerne. For Gråændernes vedkommende gør lignende forhold sig gældende.

Nu er det imidlertid sådan, at der via fuglene også fjernes kvælstof (og andre næringsstoffer) fra søerne. Fuglene yngler og får unger, og da antallet af fugle i et område jo ikke øger i det uendelige, må der altså være nogle der dør. De fleste andefugle dør nok ikke i den lille sø, de er vokset op i. De bliver måske skudt, når de besøger fjordene, eller en hund eller ræv fanger dem og slæber dem bort fra søen. De færreste dør i selve søen, men vil så i øvrigt ofte blive samlet op og fjernet.

Umiddelbart kunne det se ud til at omkring halvdelen af den kvælstof, der tilføres søen via en fodring af det nævnte omfang, bliver fjernet via fuglene selv. Her er der dog ikke taget højde for, at noget af kvælstoffet afsættes på land via fuglenes ekskrementer, når de græsser eller hviler på land.

Imidlertid tilføres der også søen kvælstof fra andre kilder. Fra luften især via regnvand - tilføres i gennemsnit I Danmark ca. 20 kg kvælstof pr hektar pr år. I tæt trafikerede områder er tilførslen sandsynligvis endog væsentlig højere. Hertil kommer det kvælstof, der bliver tilført ved udvaskning fra jorden omkring søen og det, der tilføres via tilledning af regnvand fra andre områder, især hvis søen tjener som regnvandsreservoir.

Da ikke mange søer, der huser svaner er væsentlig mindre end 1 ha, vil det sige at alene tilførslen fra atmosfæren er I størrelsesordenen 5 gange større end det overskud der opstår via fodring.

Fosfor

Fosforindholdet I franskbrød er i gennemsnit 124 mg pr 100 gram brød (vådevægt) svarende ti Ca. 1,2 g pr kg. Med en daglig fodring på 3kg x 210 dage = 630 kg brød pr sæson vil der altså blive tilført ekstra 0.8 kg fosfor til søen.

Til gengæld indbygges der fosfor i de opvoksende svaner, især I forbindelse med knogleopbygningen. Den omtrentlige andel af fosfor I en svane er 1.4%. Da der opbygges Ca.50 kg "ekstra" svaner i løbet af sommeren svarer det altså til 0.7 kg fosfor. Hertil kommer det forbrug af fosfor som går til de øvrige vandfugle.

Det vil sige, at der stort set balance mellem tilførslen af fosfor og fraførslen alene via svanerne og medregnes de øvrige vandfugle må man antage at vandfuglene - under de givne forudsætninger - samlet fjerner fosfor fra søen.. Tilførslen af fosfor fra andre kilder er varierende og næppe kendt i detaljer. TiIførsler sker via nedbøren og via overfladevand. Bynære søer har i almindelighed et for­holdsvis stort indhold af fosfor. For Albertslunds vedkommende i størrelsesordenen 300 mikrogram pr liter. Med en gennemsnitdybde på 1.0 meter og et areal på 1 ha indeholder en ”gennemsnitssø” altså omkring 10 millioner liter vand a 0.3 mg fosfor eller ca 3 kg fosfor I alt. Hvis opholdstiden for vandet er kort - som den f.eks. må være det i de mange små søer, der decideret er konstrueret som regnvandsbassiner er det samlede fosforgennemløb større, måske i størrelsesordenen 5-10 gange. Vandfuglefodringens bidrag til fosforbelastningen opvejes af fuglene forbrug og fuglene er altså snarere stand til at mindske fosforbelastningen.

Omsætning af organisk stof

Foruden selve belastningen af vådomraådet med kvælstof og fosfor sker der ved vandfuglenes tilstedeværelse, en øget omsætning (cirkulation) af næringsstoffer. Vandplanter er I almindelig ikke særligt let fordøjelige, idet celluloseindholdet I cellevæggene er vanskeligt nedbrydeligt. Selvom vandfugle har et meget langt tarmsystem omsættes kun en lille del af næringsstofferne til energi og/eller vævsopbygning. Brød er derimod lettere fordøjeligt og med fuglenes lange tarmsystem kan det antages, at fuglene er I stand til at omsætte en forholdsmæssig høj andel af næringsværdien i brød. Biomassen af vandfugle i en "standardsø" er I størrelsesordenen 50-100 kg, størst sidst på sommeren eller først på efteråret. Biomassen svarer til et svanepar med 5 unger og Ca. 25 Gråænder. Dette skal sammenlignes med, at biomassen af fisk er i størrelsesordenen 250-600 kg/ha. i søens økosystem er fiskebestanden og dens sammensætning formentlig af større betydning for søen balance end fuglebestan­den. Dog skal det naturligvis anføres, at energiforbruget for de varmblodede fugle er forholdsmæssigt højere end for de vekselvarme fisk.

Muligheder for at bedre søernes tilstand

Hvis søernes fiskebestanden indeholder arter og individer som overvejende er planteædende - således som det eksempelvis er tilfældet i nogle af Albertslund søer, med udsætningen af Græskarper (og Spejlkarper) for år tilbage (i midten af 1 980'erne) - må man nødvendigvis tage højde herfor, hvis man ønsker at reetablere submerse vandplanter eller en bredvegetation af vandplanter, og dermed bedre forholdene også for fuglene.

Det er veldokumenteret fra udenlandske undersøgelser, at høje fiskebestanden sædvanligvis medfører nedgang I planteædende vandfugles antal. Eksempelvis medførte fjernelse af karper fra tre søer I et området nær München I Sydtyskland en 30 dobling af antallet af vandfugle. årsagen er dels direkte: visse fiskearters direkte nedgræsning af vandplanter, fiskenes fortæring af bundlevende invertebrater (snegle, muslinger, insekter), der tjener som føde for fugle, og dels de ændringer, der sker som følge af fiskenes bortædning af zooplankton og dermed opblomstring af planteplankton med forringet gennemskinnelighed af vandet til følge. Hvis de rette økologiske forhold er tilstede for etablering af vandplanter - d.v.s en tilstrækkelig god vandkvalitet (lavt fosforindhold, få zooplanktonædere blandt fiskene) og dermed en sigtdybde, der tillader belysning af søbunden) vil vandplanterne normalt komme af sig selv.

En betydelig frøpulje findes normalt i bundsedimentet og/eller frø eller vegetative dele af vandplanter vil blive ført til søen med omkringflyvende vandfugle. For at fremskynde etablering af vandplanter vil man kunne foretage en udplantning, som i så fald kun bør omfatte arter1 der er hjemmehørende i vandsystemet forvejen. I etableringsfasen kan det blive nødvendigt med en indhegning af planterne, idet en meget massiv tilstedeværelse af planteædende vandfugle I visse tilfælde vil kunne hindre retablering af vandplanter, men i så tilfælde er der tale om vandfugleantal i størrelsesordenen 3-500 pr ha, eller typisk 5-10 gange de mængder man møder I mindre søer og fortrinsvis af blishøns.

Konklusion

Fodring i behersket omfang - sådan som det normalt er tilfældet i bynære søer - med overskudsmængder af brød fra almindelig husholdninger har kun mindre betydning for tilførslen at næringsstoffer (fosfor og kvælstof) sammenlignet med de mængder der er i søen i forvejen eller som tilføres på anden vis Det begrænsende næringsstof mindre søer er antagelig fosfor. Lave værdier af fosfor er afgørende for muligheden for at få klarvandede, planterige søer.

Hvis tilførslen af brød bliver massiv -eksempelvis i tilfælde, hvor supermarkeder eller bagere fodrer med overskudsbrød og brødet samtidig tiltrækker store mængder af ikke ynglende vandfugle kan der ske en uhensigtsmæssig tilførsel af især fosfor. Hvis mængderne af sådant brød er størrelsesordenen 1-2 affaldssække pr dag er der tale om en væsentlig forurening at søen og en sådan praksis må frarådes. tilførsel af nogle kg brød om dagen til en mindre sø vurderes som værende at mindre betydning og acceptabel i forhold til hvad der i øvrigt tilføres søen på anden vis, og I forhold til den fornøjelse og opdragende effekt det har for børn og voksne at komme i nær kontakt med andre levende væsener.

For at muliggøre etablering at vandplanter til småsøerne bør man overveje at fjerne ikke i Danmark naturligt hjemmehørende planteædende fiskearter som f.eks. Græskarper og Spejlkarper. Endelig bør man søge at fremme etablering at bredvegetation at f.eks. tagrør, dunhammer, skeblad, starer og lignende. Herved fremmer man ynglemulighederne for vandfugle samtidig med, at man giver vandets zooplankton skjul og fasthæftningsmuligheder I skjul for fisk.