Beregning af CO2 udslippet fra en Bil
Hvis vi antager, at benzin består af 100 % oktan (en rimelig antagelse) er formlen C8H18.
Ved en fuldstændig forbrænding med oxygen er reaktionen følgende:
2C8H18 + 25O2 -> 16CO2 + 18H20
Vil vi regne på mængderne af de forskellige stoffer, skal vi bruge nogle data:
Molmasser (M):
M(C8H18) = 114,23 g/mol
M(CO2) = 44,01 g/mol
Massefylde (rho):
rho(C8H18) = 0,702 g/ml
Vi antager, at vi har 1 liter oktan og vil beregne hvor mange mol det svarer til:
V(C8H18) = 1 l
m(C8H18) = rho(C8H18)*V(C8H18) = 0,702 g/ml * 1 l * 1000 ml/l = 702 g
n(C8H18) = m(C8H18)/M(C8H18) = 702 g / 114,23 g/mol = 6,15 mol
Oktan og CO2 forekommer i forholdet 2:16 eller 1:8 i reaktionsskemaet, så stofmængden (mol) af det producerede CO2 er altså:
n(CO2) = 8n(C8H18) = 8 * 6,15 mol = 49,2 mol
Vi vil nu finde massen af det producerede CO2:
m(CO2) = n(CO2)*M(CO2) = 49,2 mol * 44,01 g/mol = 2160 g = 2,16 kg
1 liter benzin/oktan producerer altså ca. 2,16 kg CO2
ved dit forbrug på 1000 liter giver det 1000*2,16 kg eller 2,16 ton - ved ren oktan og uden tab etc.