Den fossile historie af hvaler og delfiner (Cetacea) går over helt tilbage til begyndelsen af øvre Eozæn (40-55 mill. år) men på trods af mange kendte fossiler så er det fuldstændige evolutionære billede endnu ikke kendt i detaljer.


Fossile fund antyder at Hvalerne nedstammer fra landlevende pattedyr tilhørende familien Mesonychidae - Det bedste nuværende bud på en landlevende stamfader til hvalerne er et ulvelignende tidlig pattedyr: Andrewsarchus, der tillige også er relateret til de hovbærende pattedyr. Molekylære studier fastslår at hvalerne med stor sandsynlighed er relaterede med nutidens hovdyr (Får, Køer) .

Overgangen fra landlevende pattedyr og til vandlevende pattedyr, er sket gradvis, den herskende teori går på at nogle primitive mesonychida'er har jaget i delvis oversvømmede områder, lavvandede indsøe og bugte - denne livsstil har krævet at dyrene tilpassede sig både et liv på land og et liv i vandet, med tiden er der så sket en evolutionær udvikling af cetaceaernes kropsbygning, den er blevet mere amphibie lignende, de har muligvis lignet en langlemmet odder f.eks. som Pakicetus og gradvis er de adapteret mere og mere til livet i vandet.

I begyndelsen brugte hvalernes aner deres bagben og hale til at bevæge sig gennem vandet (som odderen idag) efterhånden er bagbenene blevet reduceret og halen er blevet korterer og mere flad  så den mere effektivt kunne bruges til fremdrift i vandet, lidt efter lidt har halen overtaget fremdrift funktionen fra bagbenene og dermed er bagbenene blevet overflødige og reduceret yderligere f.eks. Protocetus. Den vertikale bevægelse af halen som hvaler og delfiner har (Fisk har horisontal bevægelse) skal nok ses som en udvikling af pattedyrryggens bevægelse.

videre --->